Denne dokumentarfilm hedder ”Børnene på Sjælsmark” og den er lavet af DR dokumentar og tilrettelagt af journalist Søs Novella i år 2019. Dokumentaren handler om Sjælsmark, som er et opholdssted for afviste asylsøgere, som ikke har fået tilladelse til at opholde sig i Danmark, men de kan dog heller ikke rejse hjem, grundet de ikke vil eller fordi de ikke kan pga. krig i deres hjemland eller hjemlandet ikke godkender at tage imod dem. Igennem dokumentaren følger vi 5 af de børn, som har immigreret med deres forældre til Danmark, men som ikke har fået godkendt asyl, så derfor er de nødt til at opholde sig på Sjælsmark. Ingen af disse flygtningefamilier vil rejse hjem frivilligt og politiet kæmper med at tvangsudsende familierne, men da de ikke samarbejder, må politiet opgive efter flere forsøg, hvilket er selve konflikten i dokumentaren. Ud fra dette viser dokumentaren børnenes synsvinkel og hvordan de, og deres familier, bliver behandlet på Sjælsmark og hvad de kæmper med til hverdag.Påstanden i denne dokumentar er, at dem der bor på Sjælsmark bliver behandlet dårligt og denne påstand er underbygget med belæg og argumenter både fra børnene og familierne på Sjælsmark, som fortæller om deres hverdag og oplevelser på opholdet også hører vi eksperter, der fortæller om selve situationen og hvorfor de er nødt til at agere, som de gør. Derfor bliver der igennem hele dokumentaren benyttet en del patos, da den først og fremmest har med børn at gøre, så der bliver spillet meget på følelser, da man både ser og hører børnene fortælle om, hvordan de er bange hver dag og at de har det dårligt psykisk. De fleste af børnene fortæller om, at de kæmper med psykiske problemer, såsom angst og stress og mange kæmper med frygt, så de har svært ved at sove om natten, hvilket også vækker mange følelser hos seerne, da man får ondt af dem. Selvom patos dominerer mest gennem dokumentaren, kommer den dog også ind på etos, da der bliver brugt fremstillingsformer i form af interviews, hvor der bliver interviewet en del eksperter, som for eksempel Inger Støjberg, som er udlændinge- og integrationsminister, også bliver politimænd, psykologer og udlændingeordfører Mattias Tesfaye interviewet. Dette gør at der bliver skabt forventningsetos, da vi på forhånd ved at de er eksperter på disse områder omkring flygtningepolitik, derfor har vi tillid til dem og det skaber troværdighed. Selvom meget af dokumentaren er bygget op på interviews, er dramaturgien opbygget ved hjælp af berettemodellen for at skabe spænding og fange publikum. Den starter ud med et anslag, hvilket er den første sekvens i filmen, hvor vi ser den lille pige og hun fortæller om dengang hun og hendes familie bliver hentet hen til Sjælsmark i en hvid varevogn. Dette er en meget dramatisk start for at kunne fange seernes opmærksomhed og gøre dem interesseret i at se, hvad der så kommer til at ske efter. Her bliver der benyttet nogle rekonstruktioner, hvor vi ser den hvide varevogn, pigen fortæller om, og hvordan der bliver kørt i mørke op over bakker. Denne fremstillingsform bliver brugt for at fange opmærksomhed og gøre sekvensen mere dramatisk. Derefter begynder dokumentaren med en præsentation, hvor vi bliver præsenteret for de børn dokumentaren kommer til at handle om og vi ser hvilket miljø, de lever i. Dette går over i en uddybning, hvor vi hører om selve grundkonflikten, altså forholdene på Sjælsmark og deres problemer i hverdagen og vi får en forståelse for deres situation. Point of no return og konfliktoptrapning træder i kraft, da vi hører og ser de familier som skal tvangsudsendes, hvilket de ikke kan forhindre med mindre, de stritter imod ligesom Zohra og hendes familier gør flere gange for at undgå at blive sendt tilbage til deres hjemland. Herefter ender dokumentaren ud i klimaks, hvor der bliver vist og fortalt at flere lande ikke vil tage imod tvangsudsendte og derefter kommer udtoningen ved at myndighederne ikke kan gøre noget ved de flygtninge på Sjælsmark og derfor er de nødt til at bare at vente og lade dem være. Udover at vi hører flygtninge og eksperter fortælle, er der også, som nævnt i starten, en voiceover i form at en skjult alvidende fortæller. Denne voiceover formidler fortællingen for os og fortæller os både ting udefra og indefra og har kontrol med handlingen. For eksempel fortæller hun ting om de forskellige personer, vi møder i filmen, men også fakta omkring flygtningepolitik og psykologiske forhold, altså den er alvidende. Igennem dokumentaren bliver der fortalt om forskellige børn og familier, som fortæller om deres historie på Sjælsmark og om oplevelser de har haft på opholdet. Her kommer parallelklipning i brug, dog er det ikke forskellige steder, der bliver klippet til, men forskellige historier og personer. Gennem hele dokumentaren bliver der først vist en scene med en person som fortæller om deres situation, hvorefter der så bliver klippet til en anden person som derefter fortæller og så videre. Dette får den virkning at seer har lyst til at fortsætte med at se dokumentaren, da der hele tiden sker noget i handlingen og der bliver klippet til forskellige scener og sekvenser, så det ikke bliver langtrukken eller for monoton bare at se på en lang indstilling uden nogen klipning. Brugen af lyd gør også dokumentaren mere spændende og interessant at se, da der både bliver brugt synkronlyd, altså lyd som både seer og medvirkende kan høre, men der bliver også brugt asynkronlyd i form af underlægningsmusik. Der bliver både brugt sørgeligt og meget mørk musik for at forstærke oplevelsen og så man kan mærke stemningen, der forekommer af dokumentarens handling. Dette er en fiktionskode og der bliver faktisk benyttet en del fiktionskoder i starten af dokumentaren i form at underlægningsmusik, hvor den lille pige fortæller om dengang, hun skulle sendes afsted. Denne mørke underlægningsmusik bliver brugt, for at skabe dramatik og sætte en mere dyster og mørk stemning. Der bliver gjort brug af flere fiktionskoder i form af billedbeskæring, da vi ser vi et nærbillede og ultranær billede af den lille pige, for at påvirke seeren følelsesmæssigt og så vi kan fornemme, hvordan hun har det følelsesmæssigt. I forhold til kamerabevægelse bliver der benyttet slowmotion for at skabe spænding og gøre sekvensen mere dramatisk. I forhold til billedkompositionen er der kælkede og diagonale linjer, som skaber uro og dynamik også er bliver brugt en hurtig klipperytme for at skabe spænding. I slutningen af sekvensen bliver der gjort brug af supertotal, hvor man ser ud over Sjælsmark en tidlig, mørk og tåget morgen, som igen er med til at skabe en form for spænding og dunkel stemning. Dog bliver der brugt mange flere faktakoder, da dokumentaren er autentisk, derfor bliver der benyttet autenticitetsmarkører. Forholdet til virkeligheden bliver brugt, da man i starten, hvor børnene bliver præsenteret, ser et synligt kamera og der bliver benyttet virkelige personer, hvor man ser det miljø de bor i og de bliver interviewet. Scenografien er liveoptagelser fra Sjælsmark og der bliver brugt en del håndholdt kamera, når der ikke bliver interviewet nogle personer. Når der så er nogle personer, der bliver interviewet, er billedkompositionen neutral og der er horisontale linjer, hvilket gør at der bliver skabt ro, derfor bliver der også brugt normalperspektiv. Som sagt er denne dokumentar er autentisk, så der er en voiceover i form af en alvidende fortæller, som gør dokumentaren meget troværdig grundet de fakta der bliver fortalt.Som nævnt så virker dokumentaren meget autentisk og troværdig dog mangler den lidt en løsning, da man ikke får et indblik eller noget konkret svar på, hvad der så skal ske med familierne. Påstanden underbygges heller ikke helt, da man kun hører om at forholdene på Sjælsmark er dårlige og man ser nogle private videoklip af nogle lidt voldsomme situationer, men man får ikke nogen viden om hvorfor eller om de bliver ændret. Brugen af filmiske virkemidler er meget begrænset, derfor bliver det lidt svært at overbevise seerne, da man for det meste kun hører og ser interviews af enten beboerne på Sjælsmark eller eksperterne og engang i mellem fortæller voiceover om nogle fakta, men dog ikke så hyppigt. Formålet med denne dokumentar er at afdække en sag og i dette tilfælde er det et socialt problem og konsekvenser af politiske beslutninger. Derfor er denne dokumentar den dybdeborende dokumentar, da den også har den troværdige, alvidende fortæller også kaldt ”voice of god”. Dokumentaren har en central påstand og er på jagt efter sandheden, som den underbygger ved hjælp af billeder og scener.
Det er gratis at oprette en konto