Meninger, ja tak. Demonstrationer, nej tak? Hvad så, hvis man virker usynlig og uhørlig, eller hvis man samfundsmæssigt ikke er politisk engageret? Er det virkelig så vigtigt, at alle unge i nutidens samfund skal demonstrere og deltage aktivt i politiske ungdomsorganisationer?
Det synes jeg ikke.
Altså jo selvfølgelig er det vigtigt, at det ikke kun er voksne, med en gennemsnitsalder alt for tæt på overgangsalderen, der sidder på magten og bestemmer over Danmarks unge. – For selvfølgelig skal de unge da blandes ind i det, og man skal helt klart lytte til, hvad folk fra min aldersgruppe har at sige om dem selv, og hvad der kan gøres bedre for at tilfredsstille dem. Men jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det skulle kunne lykkes ved, at en masse unge stimler sammen et bestemt sted med en masse bannere og skriger på opmærksomhed – som Anders Andreasen, der er politisk sekretær i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU),
åbenbart mener, vil være den rette løsning.
Også på Politigården i København noterer man sig, at antallet af demonstrerende unge er faldende. Alle virker så bekymrede og foruroligede over at høre dette, men har det virkelig så store konsekvenser?
Aktiv eller antiaktiv? Ulla Højmark Jensen udtaler: ”Man behøver ikke at demonstrere eller være medlem af en politisk ungdomsorganisation for at have en holdning til anliggender, der angår de fleste af os.”
Det er gratis at oprette en konto