Analyse af Martin A. Hansens novelle 'Frederiks oprør'

Frederiks oprør er en episk tekst; mere præcist en novelle. Novellen er skrevet af Martin A. Hansen, formentlig i 1935, og udgivet som en del af novellesamlingen ”Efterslæt” i 1959. Novellen handler om Frederik, der i starten af historien beskrives som en ugift men klog mand, der regeres af sin mor. Moderen bestemmer over ham, men varter ham op konstant. En dag brækker hun benet, og hun hyrer derfor en kvinde ved navn Sine til at lave husarbejdet. Sine viser sig dog at være helt modsat af hvad moderen forventede af hende. Hun styrer huset, og får med et udfordrende smil Frederik op ad stolen, og i gang med arbejdet. Moderen hader Sines måde at føre dagligdagen på, og da hun bliver rask igen ender det i et skænderi mellem de to kvinder, da Sine pludseligt fortæller at hun og Frederik agter at gifte sig. Moderen smider Sine ud, og Frederik sætter sig i stolen igen, og de gamle rutiner fra før Sines indtruffen træder i kraft igen. Novellen er opdelt i afsnit og linjer; Indledning – side 1/1-38. Forelskelsen – s. 1/39 til s. 3/5. Moderens indflydelse på Frederik – side 3/6-20. Sines indflydelse på familien – s. 3/21 til s. 5/17. Tilbage til den gamle hverdag – side 5/18-21. Novellen er kronologisk opbygget, men er dog afbrudt af flashback på s. 4/4-10. Flashbacket omhandler Frederik som ung, der vil giftes med nabodatteren. Det lykkedes dog ikke, pga. moderens indblanding. Der bruges direkte tale i novellen, hvilket fremmer personerne og giver en bedre gennemslagskraft. Man kan bedre relatere sig til personerne ved direkte tale. Novellen er skrevet i datid, og man skifter mellem de forskellige karakterers synsvinkler, altså er det en indvendig synsvinkel, og det ses på, at fortælleren kan gå ind i personerne og beskrive personernes følelser, tanker osv. I denne novelle er det en alvidende 3-personsfortæller. Fortælleren anskuer personerne udefra, men kommer også tættere på personerne, og foretager iagttagelser af deres følelser og tanker. Fortælleren er dog også synlig i teksten(s 4/34). Det er en panoramisk fremstilling, da der foretages lange tidsmæssige spring. Temaer til novellen er bl.a. gammel>< ung, selvstændighed, udvikling, viljestærk, identitet og familieforhold. Der bruges mange gamle udtryk i novellen, som man ikke ville bruge i en novelle anno 2010. (såre – s. 1/40, stænget – s. 3/22, fæstede – s. 3/24 osv.) Der bruges også billedsprog – ”Sej som åleskind” og ”tyveri af pølser og høns”.(s. 3/20, s. 4/14) Begivenhederne i Frederiks oprør er meget realistiske i forhold til det årstal novellen er skrevet i, altså foregår fortællingen ca. i år 1935. Det begrundes med, at de levede på en gård, og at deres soveværelse beskrives som et kammer s. 4/11. Novellens handling strækker sig over 15 år, men det er langtfra alle årene der beskrives i teksten. Handlingen springer fra at Frederik er 25 - 40 år ( s 1/40 og s. 3/10. Novellen er kun på 5 sider, hvilket vil sige, at fortællertempoet er hurtigt. Frederik og moderen lever i et middelklassemiljø, evt. hældende mod overklassemiljø. De ejer en gård og en mark (i alt 5 tønder land – s.3/9), hvilket er et bevis på, at de havde det godt økonomisk. Det faktum at de har råd til at fæste en kvinde til at passe gården, og en evt. lejlighed til moderen tyder også på en god økonomi. Sønnen er pænt klædt, og han har ressourcer til at læse, og få viden, i stedet for at arbejde på gården. Der står også direkte i teksten, at de ikke mangler penge (s. 3/14). Fysisk foregår novellen på en gård. Familien har en mark og nogle køer (s. 3/40, s.2/19). Kulturelt er det et landbrug/landsby-miljø. De bor på en gård, hvilket indikerer at der er tale om et landbrugsmiljø. Landsbymiljøet indikeres ved, at alle kender hinanden, og der er meget sladder. Der er dog ikke noget der direkte indikerer hvilket miljø der er tale om. Det psykologiske miljø er trygt, næsten for trygt i forhold til Frederik. Han er nærmest isoleret fra omverdenen, fordi moderen overbeskytter ham. De betragtes som særlinge af resten af byen, og holder sig meget for sig selv. Kønsmæssigt er selve samfundet styret af mændene, men eftersom kvinderne lige har fået stemmeret i 2015 har kvinderne også mere magt end tidligere. På gården er det helt klart et kvindemiljø. Moderen har magten over sønnen. Hun opvarter ham, men styrer ham med hård hånd. Hovedpersonen er Frederik. Historien cirkulerer hele tiden om ham, og han er hele tiden i fokus. Frederik gennemgår en personlig udvikling, hvilket er typisk for hovedpersoner. Frederik går fra at være mors lille dreng, til at være en mere selvstændig mand der arbejder, og deltager i dagligdagen. Dog indtager han igen rollen som mors dreng, da moderen bliver rask igen, og begynder at nusse om ham igen. Hans udseende beskrives som en halvgammel, lidt lav, ungkarl, som altid er nobelt og pænt klædt på. Hans ansigt er skarptskåret, og for det meste alvorligt trods hans venlige natur. Frederik er klog, og han har talegaverne i orden. Han interesserer sig meget for geografi, og sine teorier om overbefolkning. I starten af novellen beskrives han som 25-årig, og til sidst beskrives han som 40-årig. Han bor på en gård sammen med sin mor, som er meget overbeskyttende. Han deltager ikke i arbejdet på gården, men sidder altid og læser geografi, mens han bliver opvartet af moderen. Hun blander sig altid i hans liv, og er meget overbeskyttende, hvilket påvirker hans livsforløb.