De fleste relationer mellem mor og barn er bindende især i starten af vores liv. Moren giver en form for tryghed pga. vi som spædbørn er dependente af vores moderens tilstedeværelse og moren er vores overlevelse kilde. Med tiden bliver vi ældre og vi skal lære at stå på egne børn og blive uafhængige af vores mødre. Men ikke alle følger naturens gang, da adskillige har svært ved at give slip på deres stærke tilknytning til deres mor. I novellen ”Frederiks oprør” af Martin A. Hansen fra novellesamlingen konkylien og efterslæt (1961), som handler om Frederik og hans mor. Frederiks mor begyndte af en eller anden grund at være overbeskyttende og deciderende da Frederik var forholdsvis ung (ti-tolv alderen). Det gør, at han ikke udvikler sig helt socialt eller personligt, og betyder for ham, at han aldrig mister status som mors dreng. Han er uselvstændig og påvirket af sin mor pga. hun er meget dominerende. Alt dette giver ham udfordringer senere hen i sit liv, da der sker et slags oprør fra Frederik efter at hans mor kommer til skade, og er ude af stand til at holde ham tilbage fra alt det, som hun har udelukket ham fra. Han forsøger dog at blive selvstændig ved at finde sig en kone, det er udfordrende og kompliceret for ham, når han også vil have sin mor accept. Frederik er en ungkarl, men han har forsøgt at finde sig en at dele resten af sit liv med. I første omgang prøver han med nabodatteren ” Det kunne være kønt at gå og fodre af, når man havde… havde en til at hjælpe sig… begyndte han. Pigen ligesom rykkede lidt nærmere.65
Det er gratis at oprette en konto