”Trettende marts. Det er tåget. Nathanael, jeg har fået lyst til at fortælle dig noget. Lidt løst og fast. Eller jeg har bare brug for en at tale lidt med.”
Således indledtes radioromanen ”Løgneren” d. 15. januar 1950. Rammerne er sat og familien Danmark samles med tilspidsede ører og tilbageholdt åndedræt rund om radioen, alt imens Pouel Kerns sprøde stemme spreder sig i deres hjem.
En løgn defineres ifølge Nudansk ordbog som en bevidst, usand oplysning. Følgelig må en løgner karakteriseres som en person der bevidst ytre usande oplysninger. Begrebet er dog ikke entydigt, idet der eksisterer divergerende grader af hvem man kan sige er en løgner. Der er de, der lyver enten for at opnå fordele eller for at undgå ubehagelige konfrontationer. Endvidere findes der også dem der kaldes selvbedragere, hvor løgnen vil være dybt indgroet i personens selvbillede. Hvis denne type løgn er vedvarende, vil selvbedragerens egen identitet negligeres, idet personen iscenesætter en ny identitet.
Hovedpersonen i Martin A. Hansens roman ”Løgneren” er et eksempel på sidstnævnte definition af en løgner. Igennem romanen følger vi Johannes og overværer hvorledes hans selvbedrageri langsomt fortærer hans identitetsgrundlag. For at genoprette må han i samarbejde med den kristne eksistentialisme og sin imaginære ven Nathanael træffe et valg – Et valg der skal manifestere ham som en individuel karakter og gøre ham til et bedre menneske.
Det er gratis at oprette en konto