Den blomstrende have er en fortælling, som foregår i 1978. Den omhandler to venner, Thomas og Erik, der holder sommerferie sammen. Hovedpersonen er Thomas, der er på ferie i hans bedsteforældres sommerhus og han har taget hans ven Erik med. Man følger de to drenges ferie.
Titlen refererer direkte til, at drengene befinder sig midt i det ”blomstrende”. Ikke kun haven i sig selv er blomstrende, men lige således er drengene. De befinder sig i overgangen fra barndommen til ungdommen. De er som små spirer, der modnes og de blomstrer op i løbet af sommeren.
Hovedpersonen Thomas er en 14-årig dreng, der har mange barnlige træk. Det ses f.eks. ud fra citatet: ”Vi bevægede os altid hurtigt, vores kroppe var fulde af uro fra vi slog øjnene op om morgenen. Vores knæ dirrede, de store fødder ville løbe, vores negle var nedbidte af iver, øjnene opspilede af leg”. Det giver os indtrykket af, at Thomas er en dreng, der stadig har en masse barnlig iver og begejstring. Han vil lege og løbe, til hans knæ dirrer. Han viser heller ikke nogen interesse for at vokse op.
Første gang, man møder hovedpersonerne er under en parasol.: “Erik og jeg var stadig bla? om læberne efter en af vores utallige svømmeture”. De er frie, naive og glade. Bekymringer og sorg findes ikke i deres liv. Thomas er novellens fortæller. Dog gør novellen flere gange brug af pronomenet ”vi”. Det bruges primært i starten af novellen, da Thomas og Erik i begyndelsen er en enhed, der gør alt sammen: “Vi løb synkront og vandt begge to”. Selvom kapløbet starter ud som en dyst mellem de to, er der ingen virkelig kamp mellem dem, når de er i denne barnlige og naive sindstilstand.
Det er gratis at oprette en konto