Landevejsmorderen

Lige meget hvor meget han kæmpede for at nå op til det røde skilt, følte han slet ikke at han kom tættere på. Efter mange stop på vejen, for at berolige den brækkede højre arm, nåede han endelig op til tankstationen. Den var lukket, men han gik alligevel over for at kigge ind ad vinduerne, der var ingen liv derinde. Den lille landsby han var kommet til så umiddelbart hyggelig ud, der var lys i alle vinduerne, så han gik hen til et lille hus for at spørge om han kunne låne en telefon. Manden der åbnede fik først et chok pga. den lidt blodige arm, og han spurgte om han ikke skulle ringe efter en ambulance, men det var unødvendigt, mente den vandrende. Han gik ind og ringede op, imens talte manden i huset med sin kone, de syntes begge at han virkede ret underlig, som om han ikke havde helt rent mel i posen. Ikke længe efter tog manden af sted igen, kun med et lavmælt ”farvel”.

Et par timer efter blev der igen banket på døren hos den lille familie, denne gang var det politiet. De viste et billede af en mand, og spurgte om de havde set ham. Det var manden som skulle låne en telefon, så manden fik forklaret politiet hvordan han så ud med den blodige arm, at han skulle låne en telefon og så var han bare gået videre ned af gaden. Politiet takkede for hjælpen og kørte igen. Ca. en kilometer længere ud af landevejen gik den sårede mand, han kunne næsten ikke holde smerten i armen ud længere – og var lige ved at give op. Men lige som han skulle til at lade sig falde ned, kom den bil kørende som han havde ringet efter. Han satte sig ind i bilen, og de kørte hurtigt væk.