I denne analyse om Olivia Kløvedal Reichs tale ved klimapåmindelsen 2019 vil jeg snakke om hendes appeller, hendes troværdighed, og hvor vidt talen rækker ordentligt ud til sin modtagergruppe. Hun begynder sin tale med en patos formet appel, hvor hun snakker om hvor enorm en besværing det er at ”gå op i klima”, fordi hun ikke rent faktisk ”går op i klima” men at det er noget der holder hende vågen om natten. Hun forklarer ikke blot hvad vi gør galt, men hun forklarer hvorfor det er galt. Hun retter talen mod Lars Christian Lilleholt, som er en dansk politiker valgt til Folketinget i Fyns Amtskreds for Venstre år 1997 og igen i år 2000. Reich er et medlem af Den Grønne Studenterbevægelse.
Reichs påstand er at hun ikke ”går op i klimaforandringerne”, og hendes belæg er baseret på at det er et for relevant og tungtvejende emne til at det bare kan være en hobby. Under talen markerer hun sin frustration rettet mod det vi kan formode som at være folketingsmedlemmer, eller endda verdensledere. For dem forklarer hun at klimaforandringer ikke er ”hendes ting”, som det ubesindige og ukritisk tænkende samfund typisk vil formode. Med sætningen ”Nej, klimaforandringerne er ikke noget jeg går op i” bruger hun et værktøj der hedder iteration. Hun gentager sætningen efter hver tekstopdeling, for at tydeliggøre budskabet.
Det er gratis at oprette en konto