Jeg har tænkt på at tage dette emne op i længere tid, men jeg har simpelthen ikke haft overskuddet. Jeg ved allerede, at der vil være stor uenighed i mine holdninger, og kommentarfeltet kommer højst sandsynligt til at ligne en krigssti. Jeg vil bare sige, at det her er MIN holdning og MINE oplevelser. Det kan I ikke ændre på.
Er jeg den eneste, der er så skidetræt af, at vi piger aldrig kan være gode nok? Hvis en pige har sex med mange, så er hun sgu en luder. Hvis hun derimod ikke har sex med nogen, så er det da bare fordi, at ingen vil have hende. Helt ærligt, er det ikke underligt, at vi kvinder bliver shamet for at gøre det samme som mænd, men de slipper? Altså er vi i 2022 eller 1800-tallet?
Hvorfor er det, at jeg ikke engang kan nyde mit single-liv og kysse 2 til en fest uden frygten for, at der vil gå rygter om, at jeg er klam og billig? Men næh nej, når en dreng får scoret flere på én aften, så bliver han jo næsten hyldet af vennerne, som om han er en gud!
Det er åbenbart ikke okay for en kvinde at være åben omkring sin seksualitet og krop. Hvis en kvinde gik ud og pralede omkring deres sexliv, ville der være helt stille. En masse ”hvad fanden laver hun?” agtige blikke.
Det er gratis at oprette en konto