Romantikken var i perioden 1800-1870, også kaldet guldalderen. I 1800-tallet startede det at gå dårligt for Danmark, det var der København blev bombarderet, England tog vores store flåde og vi mistede Norge til Sverige. Derfor kiggede kunsterne tilbage på gamle dage, når alt ting var godt.
I oplysningstiden (1690-1800) dyrkede man især fornuften og den håndgribelige verden. Man var meget fokuseret på den verden man levede i, men det ændrede sig meget i Romantikken. I romantikken dyrkede man meget de store følelser og det åndelige. Man længtes væk fra virkeligheden. Her blev der skrevet mange digte, malet mange malerier for at glemme den situation Danmark var i. Kunsterne så dem selv som nogle helte for at få danskerne til at tænke på hvor fantastisk det var at bo i Danmark. Man dyrkede også det rene og det uskyldige fx barnet. Man mindes naturen. Man tog digte, eventyr fra fx middelalderen og gjorde dem smukkere med flere følelser.
Man mindes borge, riddere, prins og prinsesser, togter, gravhøj, runesten, bønder og fiskere. Landet var vigtigere end byen. Hellere bo ude i det smukke land i stedet for den store ulækre by.
Vigtigste forfattere under Romantikken: H.C Andersen, B.S Ingemann, Adam Oehlenschläger, Schack von Staffeldt.
Det er gratis at oprette en konto