At formidle nyheder kan ske på mange måder. I de to artikler er begge emner omkring unges forbrug af lattergas. Fra partiaviser til omnibus. Fra meningsjournalistik til neutral nyhedsjournalistik. I en nyhedsartikel informerer man om en central begivenhed der sker. Der er citater fra interviews. Der er et neutralt og faktuelt billede af sagen. Den korte nyhedshistorie består af ganske få sætninger og viden. Modsætning til nyhedsreportagen er der flere detaljer og er mere beskrivende. Egne iagttagelser og oplevelser bliver beskrevet nøje. Formålet er at få læseren til at opleve begivenheden tæt på. Der beskrives den valgte situation, personer og omgivelser der optræder. Der gøres også langt mere typisk brug af interview med citater fra de involverede parter.
Nyhedsartiklen ’Lattergas er et populært rusmiddel på Roskilde Festival’ er skrevet af Ritzau og er ovenikøbet skrevet under festivallen. Det er en omnibusavis da den henvender sig til alle. Denne slags avistype kendetegner at den har bred nok målgruppe til at kunne interesse de fleste i landet, da det er noget akutlet der foregår her og nu. Det landsdækkende politiske indhold spiller en stor rolle i morgenaviserne og bliver noget af det første man ser når man åbner avisen, hvis ikke den er på forsiden. Den drejer sig om unges forbrug af lattergas på Roskilde Festival. Det høje og forbrug af lattergas har en alvorlig konsekvens som nerveskader og blodmangel. Målgruppen går ud til primært højre orienter borgerlige borgere. Selvom man har en nær tilknytning til udvalgte partier, kan man stadig knytte de enkelte omnibusaviser sammen. Det er et nyhedsstofområde da det er indland og problemstillingen tager udgangspunkt i en festival i Danmark og omfatter den danske befolkning – og ikke udland. Det primære problem ligger i at unges forbrug er stort af det farlige stof, lattergas. Der bruges ekspertkilde da ham eller hende som har skrevet artiklen, har en særlig viden på dette område, Roskilde Festival. Ham eller hende kan her give en objektiv og faktuel forklaring for sagen og hvad der foregår. Personen der har skrevet denne artikel har været på stedet og observeret gæsterne på festivallen. Der beskrives også hvordan man indtager disse lattergaspatroner, både med ballon eller direkte fra flasken. Det kan man f.eks. se på s. 1, linje 4-5 ’ På deres vej mod næste koncert..’. udtalelserne fra sikkerhedschefen Morten Therkildsen bliver også en kilde, da han er ekspert på området. Han udtaler sig om sikkerheden på festivalen. Roskilde festival går ikke ind for stofferne, men oplevelsen i musikken i sig selv. Han forklarer at der ikke er så meget at gøre s. 3, linje 33-35 ’»Det kan godt være, at vi på et tidspunkt som festival siger…’. disse udtaleser og at man er ekspert på området, gør det mere troværdigt og giver et indblik i situationen direkte på festivallen. Det bliver mere aktuelt og skaber noget opmærksomhed på netop dette problem der er blandt unge på festivallen og deres forbrug. Det er derfor rigtig relevant at få skabt noget fokus på netop dette. Den er meget aktuel da en nyhed skal beskæftige sig med det der sker, altså den aktuelle begivenhed. Jo tættere og præcis i tid nyheden er på begivenheden, jo bedre er det.
Det er gratis at oprette en konto