Som så mange andre unge var jeg i denne sommer på Roskilde festivalen. Jeg tog afsted med nogle venner fra klassen, og nogle jeg ikke kendte så godt, men det er jo så nemt, for så kan man lære hinanden at kende over en bajer, for øl dem havde vi sgu nok af.
Vi kom ni drenge derned med en trailer fuldt med øl. Derudover havde vi også flasker af vodka, tequila, whisky, og alverdens shots med. Hver mand havde jo nærmest sin egen vægt i alkohol med derned.
Folk drak fra da de stod op, til de gik i seng, inklusiv mig selv. Bare syv dage med god musik, godt selskab og alkohol. For det var som om, at alkohol var en nødvendig del af oplevelsen, som om at man ikke kan nyde turen uden den, og alle skulle være bankelamme hele tiden. For hvis man ikke drikker med, er man jo kedelig. Druklege blev spillet hele tiden, og det var jo lege med det ene formal at drikke.
Jeg undrer mig over hvad i vores kultur, der giver folk den ide, at vi ikke kan nyde hinandens selskab uden at være nødt til at påvirke vores nervesystem og hæmme vores mentale kunnen. For det er jo rent faktisk det, der sker. Er vi både som samfund og individer så fast besluttet på, at vi ikke engang er i stand til at tale sammen uden indtagelsen af alkohol? Har vi virkelig brug for at forgifte vores krop så meget for at kunne fungere i et fællesskab?
Det er gratis at oprette en konto