Dette er Historien om den unge Ørn, der som gulnæbbet Unge blev funden af nogle Drenge og bragt ind i den gamle Præstegaard, hvor nænsomme Mennesker tog sig af den og fik den kær, saa man ikke senere formaaede at skille sig ved den. Ligesom Eventyrets "grimme Ælling" voksede den op her mellem skræppende Ænder og kaglende Høns og brægende Faar, og saa vel befandt den sig efterhaanden i disse Omgivelser, at den blev baade stor og bred, ja – som Præsten sagde – "formelig lagde sig Mave til."
MILJØ: Den havde sit Stade oppe paa et gammelt Plankeværk ved Svinehuset, hvor den sad og passede på, når Pigen kastede Affald ud fra Køkkenet. Så snart den fik Øje på den store Dorthe, kastede den sig ned på Stenbroen og vraltede det fyldte Fad i møde i det burleske Sækkeløb, hvori Æterens Kongeørn bevæger sig på Jorden.
Den kunne vel en og anden Gang hænde, især på stormfulde Dage eller når et Uvejr trak op, at der vågnede en ubestemt Længsel, en tåget Hjemvefølelse i den fangne Himmelætlings Bryst. Den kunne da sidde i halve Døgn med Næbet trykket ned i Brystets smudsige Fjerklædning, uden at røre sig og uden at ville æde. Og pludselig kunne den da sprede Vingerne ligesom favnende ud i Luften og kækt svinge sig i Vejret, … men det blev altid kun en stakket Flugt. Vingerne var forsvarlig stækkede; efter et Øjebliks ubehjælpsom Flagren faldt den ned på Jorden, hvor den i sin Fortumlelse først gjorde et Par små sidelæns Hop og derpå med fremstrakt Hals løb hen og forputtede sig i en mørk Krog ligesom for at skamme sig.
Det er gratis at oprette en konto