Frække Jensen er en novelle som tager udgangspunkt i Jeg personen, som sidder og tænker tilbage på dengang han var dreng. Formålet, ifølge Jeg personen, med hele fortællingen står skrevet på side 107: ”Dette er en minderune, som skal afmystificere Frække Jensen, men samtidig også placere ham under en værdivurdering, der yder ham retfærdighed efter fortjeneste”. Altså vil Jeg personen fortælle hvordan det hele skete, ”dengang” med Frække Jensen. Man kan nærmest sige at Jeg personen prøver at beskytte Jensen. Adressaten kunne her f.eks. være borgerne i byen, som jo nok ikke kender hele historien.
Jeg personen sidder, mens han fortæller, ikke med en følelse af had når han tænker tilbage. Tværtimod finder han behag i at tænke tilbage på sine glemte følelser. Men hvilke følelser, og for hvem?
Hele historien drejer sig om forholdet mellem Jensen og Jeg personen og det er også Jeg personens følelser for Jensen som er det interessante. Mange vil måske se på denne novelle og ikke se andet end det pædofile aspekt, men det er følelserne bag der er det vigtige. Jeg personen ved godt at det er forkert at lade Jensen befamle dem og han ved også godt at der er noget forkert i at røre ved ham. Men det bliver overskygget af de fortrolighedsfølelser han får ved at få lov til at røre ved pikken. Altså ikke det at røre ved den, men at blive lukket ind i en voksen persons verden og have en hemmelighed med denne. Han omtaler seancen som noget højtideligt (han drager en parallel til edsaflæggelse), altså ikke klamt og ulækket. Hele det at blive lagt mærke til af en voksen er noget som gør Jeg personens følelser for Jensen meget stærke, dog er det ikke seksuelle følelser som det er fra Jensens side.
Det er gratis at oprette en konto