Hajj bliver kaldt den største forsamling på jorden. Ikke andre steder samles så mange mennesker på et sted samtidig. De seneste år har omkring to millioner muslimer fra hele verden valfartet til Mekka under hajj.
Islamisk ret definerer hajj som en religiøs pligt for enhver muslim, hvis han har økonomisk mulighed for den. [NAVN A]
Hvor ligger byen Mekka?
Mekka er en by i det vestlige Saudi-Arabien. Den er hovedbyen i det saudiarabiske landområde Hijaz. [NAVN B]
Hvilke faste ritualer består Hajj af?
Hajj består af en række faste ritualer. Ritualet begynder med en bøn, uden for Mekka. Her ifører man sig også de hvide klæder.
Dernæst skal man gå rundt om Ka'ba syv gange, hvorefter man drikker Zamzam vand og går mellem højene Safa og Marwa syv gange.
Derefter starter selve hajj på den 8. dag i den 12. måned.
Pilgrimme begynder ved at stille sig i bøn i Arafatdalen, hvor der også samles kastesten. Disse sten kastes mod de såkaldte Jamraat-søjler, som skal repræsentere djævlen. [NAVN A]
Hvilke retningslinjer skal muslimer følge under hajj?
En række retningslinjer skal overholdes for at deltage i hajj. En pilgrim skal under hajj være i et stadie af renhed, 'Ihram' og må fremsige en erklæring og i øvrigt være iklædt hvide klæder. Desuden må man ikke klippe eller barbere sig forud for hajj, ikke have sex, ikke bruge deodorant eller duftolier, slås eller skændes, slå ihjel eller jage.
Det er gratis at oprette en konto