Statsminister Mette Frederiksens indledning på pressemøde i Statsministeriet om corona-virus den 11. marts 2020
Velkommen til pressemødet.
Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle danskere.
Der vil komme svære situationer for mange borgere. Der bliver brug for, at vi hjælper hinanden.
Før jeg når til det, vil jeg indlede om den situation, vi ser ind i, og baggrunden for den.
Da jeg stod her i går var 157 danskere smittede med corona.
I dag har vi 514 smittede.
Antallet er mere end en ti-dobling siden mandag, hvor tallet var 35 smittede.
Corona-virus spreder sig ekstremt hurtigt.
Italien er lukket ned. På hospitalerne mangler der respiratorer og personale.
Jeg vil gerne understrege: Det er ikke et skræmmebillede. Det er ikke et fantasifuldt udtænkt fremtidsscenarie.
Det er virkeligheden i et land, som de fleste af os kender. Hvor mange har været på ferie. Et land i Europa. I vores del af verden.
Vi har som myndigheder, borgere og som land lige nu én opgave, der er vigtigere end alle andre:
Vi skal undgå, at for mange bliver smittet på én gang. Som det er sket i Italien.
Det går allerede hurtigt herhjemme. For hurtigt.
Derfor intensiverer myndighederne indsatsen for at afbøde og forsinke smitten i Danmark.
Det er gratis at oprette en konto