1 / 11 sider - klik for at bladre

Miljøfremmede stoffers effekt på dafnier og hvidkløver

  • Biologi
  • Afleveret til 10
  • 11 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Miljøfremmede stoffers effekt på dafnier og hvidkløver er en biologi-opgave fra 2022, afleveret til karakteren 10. Fylder 11 sider (2.998 ord, ca. 13 min. læsning) og blev publiceret 3. juni 2026.

Denne opgave redegør for økotoksikologi, bioakkumulation og biomagnifikation. Den præsenterer resultater fra forsøg, der undersøger effekten af shampoo/vaskemiddel på dafnier og cigaretfiltre på hvidkløverplanters spiringsprocent og vækst. Opgaven diskuterer forsøgenes validitet og fejlkilder, herunder mobilitetsscorens usikkerhed.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Grundig redegørelse for økotoksikologi og analyse af eksperimenter med miljøfremmede stoffers effekt på dafnier og planter. Viser god faglig forståelse og kritisk sans.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • bioakkumulation
  • biomagnifikation
  • cigaretfiltre
  • dafnier
  • eksperimentel biologi
  • hvidkløver
  • miljøfremmede stoffer
  • miljøpåvirkning
  • vandmiljø
  • økotoksikologi

Formålet med forsøget er at se hvordan forskellige mængder af shampoo/vaskemiddel påvirker dafnierne.

Teori

Tusindvis af miljøfremmede stoffers spildes ud i naturen. Som udleder af miljøfremmede stoffer, skal mængden holdes nede, i og med det kan havde en kraftig effekt på de naturlige økosystemer. Økotoksikologi omhandler giftige stoffers indvirkning på forskellige økosystemer. De giftige stoffer kaldes for miljøgifte, og kan påvirke alt fra små organismer til mennesket. Når der tales om miljøgifte, er der fokus på bestemte ting. Såsom persistente stoffer, altså stoffer der nedbrydes markant langsommere i naturen frem for andre. Samtidig med at man har langsomt nedbrydende (persistente) stoffer, kan disse stoffer også havne inde i levende organismer. Stoffet kan langsomt ophobes i en organisme, indtil koncentrationen af de ophobede stoffer er højere i selve organismen fremfor dets omkringliggende miljø. Denne ”proces” med ophobning i organismen kaldes for bioakkumulation. De ophobede stoffer kan så yderligere påvirke fødekæden. Det sker således at de dyr i bunden af fødekæden fx har en bestemt mængde uønsket stof ophobet i sig, hvor naturligvis de mere dominerende dyr vil leve af dem og samtidig selv få ophobet endnu højere niveau af det uønskede stof. Således vil ophobningen af stoffet øges jo længere man kommer op i fødekæden. Det kaldes for biomagnifikation. Når der tales om miljø giftige stoffer, er det essentielt at vide hvor giftigt det egentligt er. Giftigheden af stoffet måles gennem forskellige forsøg hvor Lethal dosis også kaldt for LD50 med enheden mg giftstof pr kg er for 50% døds rate hos forsøgsdyrene. En anden måde giftigheden kan måles på er koncentrationen. Lethal Concentration hedder det, også betegnet som LC50. Her måles koncentrationen af et giftigt stof, som akut vil dræbe 50% af forsøgsdyrene. For at man kan tage hensyn til de miljøgifte der befinder sig i dag, prøver man tit at finde den højeste acceptable indtagelse af stoffer. Det betegnes med ADI og enheden er mg gift/kg. Dog benyttes ADI til måling af tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler. Men gælder det uønskede giftstoffer benyttes begrebet TDI som står for ”tolerable daglig indtagelse” som også måles i mg giftstof/kg.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver