Tetrodotoxin og aktionspotentialet i neuroner

I neuroners cellemembran ved vi at der sidder adskillige af natrium-kaliumpumper som bruger ATP til at pumpe natrium og kalium ind i cellen. 70% af et neurons energiforbrug, får til at natrium-kalium pumpernes aktivitet, derudover så er det hele 20% af kroppens samlede energiforbrug i hviletilstand som går til disse natrium-kaliumpumper. Det arbejde pumperne gør, betyder at uden for neuronet er der mere natrium end inde, hvor det så er modsat med kalium. Det gør at der er en skæv fordeling af natrium og kalium det er det som gør at hvis man måler med et voltmeter med en elektrode på hver side af cellemembranen, vil man kunne se en spændingsforskel på -70mV (dette skule måles i hvile) og det er netop det som hvilemembranspotentialet er.

Ved at bruge figur 1 kan man se hvordan et normalt aktionspotentiale (AP) ser ud, AP forløber til at starte med at der opnås stimuli, hvor der bagefter opnås depolarisering ved hjælp af EPSP, og det efterfølges af repolarisering, bagefter kommer der en hyperpolarisering, dette sker under hvilemembranniveau, og det er fordi at K-kanalerne står i længere tid åbne. Til sidst opnår vi så hvilemembranspotentialet igen. Der er flere forskellige ionkanaler, der er bl.a. Ca2+, Na+, K+ og Cl- kanaler, kanalerne kan derudover også inddeles i fire typer af kanaler. Der findes: Lækagekanaler (altid åbne) Spændingsstyrede: Åbnes ved ændring af spænding. Recceptorstyrede: De åbnes når receptoren aktiveres af et transmitterstof. Strækaktiverede: De åbnes ved tryk, stræk eller temperaturændringer.