At måle nerveledningshastigheden og at estimere antallet af nerver der er involveret i nervebanen fra hånd til hånd. Og at eftervise en simpel indlæring.
Teori:
For at kroppen skal kunne fungere bedst muligt, har den brug for regulering. Den har brug for at kunne reagere i forhold til udefra kommende opvirkninger, og den har brug for at kunne styre de fysiologiske processer til at opnå en rationel energi- og stofomsætning.
(Billedet er af en neuron og er lånt fra http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/image/nervecel.jpg )
En neuron er en celletype i nervesystemet (nervesystemet opdeles i centralnervesystemet, der består af hjerne og rygmarv, og det perifere nervesystem som består af det sensoriske- og det motoriske nervesystem, der udgår fra hjernen). De adskiller sig fra andre celler ved deres dendritter og axoner og ved at være specialiseret i hurtig transmittering af signaler over lange afstande, b.la. ved hjælp af transmitterstoffer (meddelelser), der virker på andre neuroner. Af neurotransmittere kan der nævnes acetylcolin, dopamin og adrenalin. Formålet med hjernens netværk af nerveceller er kommunikation og informationsbehandling. Nervecellernes lange axoner er omgivet af såkaldte myelinskeder, celler som er meget fedtholdige.
Nervecellers virkemåde er lettere kompliceret, men den bygger på en spændingsforskel mellem nervecellens indre og ydre, det såkaldte membranpotentiale. Der findes to forskellige slags nerver; autonome nerver og motoriske nerver. De autonome nerver er ubevidste nerver, som opfanger eller sanser signaler fra kroppen eller omgivelserne, hvorefter der sendes besked til centralnervesystemet, der bearbejder signalerne. Derefter føres signalerne videre til muskler eller kirtler vha. motoriske nerver. Nerverne er med til at tilpasse kroppen i forhold til ændringerne koppens udvendige og miljø. Neuroner består af en cellekrop, hvorfra der udgår nervefibre. De fibre, der modtager signaler fra andre neuroner eller sanseorganer, kaldes for dendritter. Mens de fibre, der bringer signalerne til nye celler, kaldes axoner. Når en nerveimpuls overføres fra én celle til en anden, sker det ved, at en elektrisk impuls vandrer langs cellemembranen, indtil den når frem til axonets afslutning (axonet kan være meget lange), nerveterminalen. På nerveterminalen sidder en masse synapser, som har til formål at modtage nerveimpulserne. Når nerveimpulsen når frem til synapsekløften frigives der transmitterstof, som binder sig til en receptor på en anden nervecelle, hvorved signalet videreføres.
Det er gratis at oprette en konto