De unge hopper i med begge ben og de ældre forstår ingenting. Digitaliseringen buldrer derudaf. Vi får vores viden fra de sociale medier og de fylder en større og større del af hverdagen. Den nyeste revolution inden for medieverdenen er TikTok. En platform hvorpå du bliver præsenteret for kortvarige videoer på mellem 15 og 60 sekunder, men hvor du alligevel kan få flere time til at gå. Dansevideoer tog TikTok brugere med storm, men nu finder du alt fra politik til gør-det-selv videoer på appen. Der er ingen grænser for, hvor mange man kan nå ud til og mulighederne er store. Netop dette har politikerne luret. De bruger de kortvarige videoer og sociale medier til at vinde vælgere og brede deres budskaber. Ifølge Berlingske er den trend vi engang så med politiker selfies ved sin ende. Nu handler det om at skabe små og hurtige, virale videoer, som vækker vælgernes følelser. Men er forsøget på at indvirke den målgruppe, som bruger TikTok til tidsfordriv og dansevideoer, ikke useriøst? Og er det overhovedet muligt for politikerne at formulere deres egne og partiernes holdninger på de kortvarige videoer?
Alex Vanopslagh og hans parti: Liberal Alliance, lå sidste valgkamp lige over spærregrænsen, men nu er partiet det største blandt de unge og det er der kun én forklaring på. TikTok. Alex fik sit gennembrud på de sociale medier da han delte en TikTok video fra en rundvisning på Christiansborg. Her gav han en folkeskoleelev et håndtryk foran klassekammeraterne. Håndtrykket signalerede en formand, som er i tilgængelig dialog og med sans for de unges sprog og værdier. Efter videoens modtagelse blev det til en kamp for det voksende antal af følgere at komme i kontakt med formanden og det udnyttede han med spørgerunder og live streams. Nu er partiet landets største på det sociale medie og partiformanden sidder ubestridt på andenpladsen. Hans følgere kalder ham “Daddy Vanopslagh” og i medierne bliver den unge politiker beskrevet som kongen af TikTok. Men er der overhovedet noget indhold i hans videoer og hvordan kan det være, at det er gået ham og hans parti så godt?
Det er gratis at oprette en konto