Politikere på sociale medier: kommunikation og ekkokamre

I de seneste år har danske politikere fået en langt mere synlig tilstedeværelse på sociale medier såsom Instagram, twitter og Facebook og sågar også det nyere TikTok bruger de nu som deres foretrukne kommunikationsplatform. Det virker oplagt at politikere i høj grad flytter deres egne stemmer og holdninger over på platforme der allerede er fyldt med mennesker som livligt kommer med deres politiske holdninger. De sociale medier har jo altid været optaget af diverse politiske diskussioner, men ikke før tilbage i 2015 ved valgkampen til det amerikanske valg synes der at have været en særlig stor tilstedeværelse af politikere. Dette vendte Donald Trump på hovedet da han under valgkampen samt under hans præsidentskab brugte hans personlige twitter profil som talerør direkte til den i forvejen sure pøbel af maga fanatikere. Men politikeres tilstedeværelse på sociale medier er mere nuanceret end dette, politikerens synlighed gør at de i større grad end nogensinde før bliver afmystificeret og vælgerne får et bedre indblik på hvem det helt præcist det er deres stemme går til. Politikere på SoMe kan endda også selv indgå i politiske diskussioner med vælgerne.

Lisbeth Svalgaard skriver i hendes artikel for dagbladet information at ”Mediernes opgave er at sørge for, at borgerne er bevidste om, hvad der foregår i samfundet.” Dette er selvfølgeligt også helt korrekt, derfor synes jeg at det er ærgerligt at den nuværende tendens af at folk i mindre grad læser hele artikler, men blot overskrifter, eller overhovedet ikke læser nyheder. Men i stedet foretrækker at få deres oplysninger fra ensidige kilder såsom for eksempel politikere på SoMe, eller øvrige brugere på SoMe. De sociale medier har givet politikere en smutvej udenom de traditionelle medier og kan dermed nu komme direkte til stemmerne. Dette kan i værste tilfælde give politikerne mulighed for at komme med informationer eller påstande som er ubaseret i virkeligheden, et godt eksempel på en sådanne udvikling er den generelle misinformation omkring Covid-19 som diverse republikanske politikere har spruttet ud det seneste halvandet år. Det er dog trods alt oftest ikke tilfældet at politikere bruger deres platform for at skade samfundet. Oftest bruges det som en platform til at virke mere nærværende, som nævnt før afmystificere de ellers sædvanlige tilsyneladende fjerne politikere et godt eksempel af dette er et opslag af Pernille Vermund på instagram fra d. 19/11/2021. Opslaget har tilsyneladende ikke nogen som helst form for politisk bagtanke, det er bare et billede af hendes træningstaske samt formegentligt hendes egne ben iført træningsshorts og løbesko. Også billedteksten er simpel og uden politiske budskaber. Vermund har dog ikke lagt billedet op bare fordi hun lige havde lyst, det er kort sagt politisk markedsføring, diverse politikere opbygger nemt relaterbare glansbilleder af dem selv, for at fremstå som om de er nede på jorden og helt almindelige tilgængelige mennesker. Et andet eksempel på dette fænomen er endnu et instagram billede af Mette Frederiksen, fra d. 30/1/2021 selve billede er ikke sindssygt særligt, det er et billede at en makrel rugbrøds mad med agurker på. Men det er billedteksten denne gang for mig vækker opsigt her skriver Frederiksen ”alt for længe blev den stigende ulighed bare accepteret som et faktum, som ikke kunne ændre. Alt for længe var øjnene lukket for de problemer en utøjlet globalisering og indvandring medfører” Frederiksen har fået en kommunikationskanal hvor hun for sit forholdsvist høje antal af følgere kan tale ufiltreret og ufortolket uden om de traditionelle medier. De klassiske medier interviewer stort set altid i et relativt kritisk lys, hvor politikere sjældent selv får lov til at fortælle deres egne historier og synspunkter helt uden forstyrrelser. Og det er under denne slags opslag med en enormt politisk billedtekst på hendes egen profil, som mange at hendes vælgere ser at der opstår et kommentarfelt hvor disse vælgere bliver mødt med en masse andre personer der skriver deres egne politiske holdninger og dermed bliver deres holdninger bekræftet. Det er blot et eksempel på et af de mange ekkokamre som opstår i diverse kommentarfelte på internettet, hvor dem som er uenige med majoriteten som selv ytrer deres holdninger hurtigt vil opleve modstand. Det er særligt i sådanne nogle ekkokamre hvor for eksempel anti-vaccine retorik blomstrer.