Analyse af Villy Sørensens novelle 'Skrigeren'

I dagens Danmark og generelt hele verden rundt, stræber de unge efter succes. Ingen vil fejle og alle prøver at gøre sit bedste for ikke at blive set ned på. Nogle kæmper hårdt for det, mens at det for andre bliver serveret lidt på et sølvfad. Det kan ende i had, magt og i værste tilfælde kan ondskabet tage helt over. I Villy Sørensens ”Skrigeren”, bliver den unge dreng pludseligt kendt. Han gik fra at være en mælkedreng til pludseligt at være verdenskendt. Drengen her har et talent som bliver opdaget af en flok unge skoleelever. En dag da de alle kommer travende mod skole, hører de drengen skrige op. De unge er meget fascinerede over det han kan, men det ender med at han får ballade med byen. De er utilfredse med støjen, der kommer fra ham, før solen er stået op. Mælkedrengen her, er en ung fyr. Han går ikke i skole, ligesom alle de andre børn, nej, han arbejder hårdt og hører efter hvad der bliver sagt. Efter det sure opstød fra befolkningen, lytter han til deres ord, og stopper med at skrige inden de er stået op. Mælkedrengen er stærk og kan stå imod. Han følger reglerne klart og lader ikke noget komme i vejen for det. En dag kommer skolebørnene forbi ham og beder ham skrige igen. Han nægter da han ikke vil komme i problemer igen. Men børnene får ham til det, mod hans vilje. Han får så navnet ”Cry” da hans stemme bliver i novellen beskrevet af impresarioen som vild og med en klang af barnlighed. Og oversat direkte til dansk betyder det græder, og derfra kommer skrig.