Jeg glemmer aldrig den dag jeg blev konfirmeret. Det var en fantastisk oplevelse. Men valgte jeg det rigtige? Tror jeg enlig på gud? Er det virkelig noget jeg ville tænke tilbage på og tænke, valgte jeg nu det rigtige? Den dag jeg stod i kirken, sagde jeg ja til at træde ind i det voksende liv og blive en del at det kristne fællesskab. Jeg følte i det øjeblik at jeg valgte den rigtige vej. Men når jeg ser tilbage, føles det lidt forkert. Den dag jeg gik ind i kirken med det største smil, tror jeg ikke engang jeg troet på gud. Jeg tænkte nok bare at så noget blev man bare her i Danmark, sådan man var en del af fællesskabet.
Jeg har læst Thomas Korsgaards synspunkt på hans konfirmation. Jeg føler mange unge ville kunne relatere lidt til hans synsvinkel på konfirmationen. Fx det med at Thomas Korsgaard skrev ” Hvorfor spurgte jeg ikke mig selv, om jeg troede på Gud?” måske hvis jeg havet læst hans blogindlæg inden jeg blev konfirmeret havet jeg tænk anderledes på det med at blive konfirmeret. Måske ville jeg have gjort det fordi jeg tror på gud i stedet for bare at gøre det for fællesskabet.
Det er gratis at oprette en konto