Radioaktive stoffer har altid eksisteret på jorden, men mennesker har kun kendt til dem i lidt over 100 år. Stråling blev opdaget af Henri Becquerel i 1896. Stråling kan enten bestå af elektroner eller atomkerner der bevæger sig meget hurtigt.
En radioaktiv atomkerne er ustabil og kan udsende en partikel. Når det sker ændrer atomkernen sig, og kaldes at den henfalder. Alle atomer med mere end 83 protoner er radioaktive. Når der er så mange protoner i en atomkerne, bliver kernen ustabil. Atomkerne er også ustabile hvis der er for mange eller for få neutroner i forhold til protoner.
Mennesker kan ikke registrere radioaktive partikler. I stedet bliver man nødt til at bruge udstyr som fx en geigertæller. Partikler kan løbe rundt mellem atomerne og nogle gange støder de ind i en elektron.
Atomet mangler nu en elektron og bliver til en positiv ion. Den frie elektron bliver fanget af et andet atom og der bliver lavet en negativ ion. Disse partikler kaldes ioniserende partikler og kan måles med en geigertæller. En geigertæller består af et GM-rør og et tælleapparat.
Med geigertælleren måler man i 100 sekunder den ioniserende stråling i fysiklokalet. Selvom der ikke er noget radioaktivt i lokalet, klikker højtaleren og tallet stiger. Det geigertælleren måler er baggrundsstråling. Baggrundsstråling kommer fra jorden, rummet og os selv. Meget af det er naturligt, men en lille del er menneskeskabt. Meget af det menneskeskabte kommer fra hospitalsbehandlinger for fx kraft, prøvesprængninger af atomvåben og uheld på kernekraftværker. I Danmark bliver baggrundsstrålingen hver dag målt på 12 stationer over hele landet. Hvis der så sker noget, bliver det hurtigt opdaget og der bliver hurtigt gjort noget.
Det er gratis at oprette en konto