Analyse af H.C. Andersens 'Den grimme Ælling'

Titel er ’’Den grimme Ælling’’. Det er et eventyr skrevet af H. C. Andersen som er udgivet i 1843.

H. C. Andersen var en dansk forfatter, der med en fattig opvækst som baggrund opnåede

stort dansk og international berømmelse. Han er især kendt for sine eventyr og sine originale fornyelser af de litterære genrer.

Han kom til verden i Odense den 2. april 1805. Han plan og drøm var at blive skuespiller i København, hvilket ikke lykkedes. Derimod kom han ind på Det Kongelige Teaters syngeskole. Men snart satte kroppen sig på tværs, stemmen gik i overgang og de videre sangstudier måtte i 1822 opgives.

Han døde i 1875 på Rolighed i København.

Genre:

Det er et kunsteventyr, Fordi vi har forfatter på det eventyr er forfatter H. C. Andresen.

Personerne er runde det betyder at vi har adgang til deres tanker og følelser. Vi kan se at Ælling er klog, fordi han ledte efter en måde at fortsætte sit liv på, selvom ingen elskede ham.

Resume:

I "Den grimme Ælling" møder vi en andemor, der ruger utålmodigt på sine æg. Vi hører om den dag, alle æggene klækker – på nær ét, som er større end de andre. En gammel and kommer forbi og mener, at der er tale om et kalkunæg, og at dets fremtid er håbløs. Da ællingen blev født, var den meget grim, og ingen kunne lide den, men ællingen voksede op og blev til en smuk svane.