Kære TVÆRS, jeg skriver ind som en pige i 9. klasse på 15 år. Jeg har hørt jeres radioprogram og reflekteret forholdsvis længe, om jeg ville skrive ind, men dette er noget jeg har brug for at dele, og håber det kan hjælpe andre i situation som mig.
På mange måder synes jeg, dette er et svært punkt at komme ind på og svært at stå ved, derfor vil jeg starte dette indlæg brat. Jeg er ofte en dårlig ven på mange måder, men på ingen måder med vilje. Alle mine venskaber er ude af balance og jeg ved, det er min skyld. Personligt længes jeg aldrig efter mine venner og veninders selskab, det resulterer i, jeg aldrig ringer, skriver eller på andre måder kontakter bare for at snakke om alting eller ingenting, det er pointeløst og udmattende i mine øjne.
Jeg vil komme med det eksempel, hvor en af mine eneste rigtige gode veninder desværre engang gik hen og blev syg, hun kunne ikke komme i skole i lang tid og dermed stoppede vores kontakt næsten helt fuldstændigt, jeg ved jeg burde have skrevet til hende, i det mindste bare for at være sikker på, hun fik det bedre, men jeg gjorde det aldrig. Og på en måde, som er meget svært at sige højt eller skrive ned, syntes jeg faktisk det var rart. Det var forfriskende, at jeg ikke var ”forpligtet” til at vedligeholde kontakten, jeg glemte alt om det, og levede i min egen verden de 3 uger, jeg ikke havde kontakt med hende.
Det er gratis at oprette en konto