Det var de tanker, der løb gennem mit hoved. Alt var bedre den gang
i børnehaven! nu, nu er alt bare forladt?
Regnen løb ned af roden, ligesom tårerne gjorde på min kind.
Hvorfor kan jeg ikke bare være 5 år igen? Alt var bedre den gang!
Ingen lektier, ingen skole, ingen kæreste og ingen pubertet!
Når jeg tænker tilbage på børnehavetiden. Var alt bare godt!
Jeg kan huske.
Hvor rart det var og rutsje ned af rutsjebanen.
Mens jeg holdte dukke Lise ind til kroppen.
jeg elskede og ligge med dukke Lise for enden af rutsjebanen.
Bare ligge og lytte til larmen af børnehaven.
Nu! Nu kan jeg ikke holde larmen ud.
Alle de skrigende børn! Hvordan kunne man holde det ud den gang?
Det jo ikke børnehaven der har ændret sig? Det må jo være mig!
Det jo mig der er ved at blive gammel! Alle de legende, søde og larmende børn! Var der også den gang, jeg nød livet og rutsjebanen!
Jeg kan også huske, den gang jeg fik dukke Lise.
Det var den 27 april 2002, da jeg fyldte 5 år.
Solen skinnede og fuglene sang. Lyden af fødselsdagssang bliv højere og højere. Jeg lukkede mine øjne, og ladet som om jeg sov. Døren åbnet og duften af chokolade og jordbær, fyldte rummet. Flagene flagrede, og en stor pakke blev rakt over til mig. Jeg flåede gavepapiret af, og der var min nye bedste ven. Dukke Lise.
Det er gratis at oprette en konto