“Ond I sulet” skrevet af Naja Marie Aid som er udgivet i 1993, er en novelle om angst og ængstelse samt hendes relation til sin søster og mor. Novellen er skrevet af hovedpersonen selv det vil sige i jeg-person til sin lillesøster hvor hun tænker tilbage på deres barndom og deres opvækst. Jeg-fortælleren føler sig svigtet af sin familie fordi de ikke hjalp hende dengang hun havde brug for det.
Analyse og fortolkning
Resume:
“Ond i sulet” omhandler en pige, hvis opvækst har været plaget af angst og meget søvnløshed. I novellen snakker hun om sin lillesøster, Helene. Hun beder Helene om at huske tilbage på deres barndom, hvor de sov i køjesenge på samme værelse. Der bliver skrevet om hvordan jeg-personen forstyrrede Helenes nattesøvn ved at råbe ad hende, kravle ned i hendes køje eller kilde hende, til hun begyndte at græde. Jeg-fortælleren forklarer, at det handlede om, at hun ikke ville være alene og ikke kunne tåle mørket og værelsets dukker, som blev “onde i sulet”.
Jeg fortælleren fortæller også at Helene ender med at sladre til deres mor og de får hver deres værelse på hver deres etage. Storesøsteren får stedfaren til at indstille et samtaleindlæg for stadig at kunne have kontakt og når det blev for kedeligt for Helene, fandt hun på nye ting. Til sidst sladre lillesøsteren til moren igen og jeg-fortælleren siger at hun derfor føler sig forrådt og ikke kan stole på nogle.
Det er gratis at oprette en konto