”Hvor der er en vilje, der er der også en vej” og mennesker er ikke blevet født til at side for tremmer hele sit liv. Nu sidder jeg her, og kan mærke den friske luft af frihed trække ind gennem mine næsebor. Det var ikke mange dage siden, jeg gravede mig igennem jeres mure på fængslet, og kunne smage friheden. Nu sidder jeg her på en lille sten, og nyder lyden af biler der kører fordi. Jeg kan mærke solen skinne, ned på mit fængselsblege ansigt. Jeg føler mig som den heldigste, men klogeste mand i hele verden. Jeg havde aldrig troet at det skulle være så nemt at flygte for fængslet, man kan vel godt sige jeg er blevet en mester til det med at flygte.
Eftersom at fængslet ikke er et sted jeg skal besøge igen, kan jeg jo lige så godt fortælle lidt om min lange og kringlet udvej ud af fængslet. Hele processen var bare et spørgsmål om tid. Nu hvor jeg sidder her og tænker, tilbage på hvordan jeg kom ud, var vejen svær, men ikke så svær for en god indbrudstyv som mig. Det hele startede med, at jeg fjernede bagbeklædningen fra min hylde, på celle 7 på Fussingvej. Min flugtudvej havde taget flere måneder at planlægge. Det var helt klart det nemmeste, at fjerne den lille plastikbeklædning fra hylden. Efter jeg havde fjernet det fra hylden, var det nu tiden, hvor jeg skulle bruge teske og stoppenåle. Det var nok ik det nemmeste værktøj at bruge, men jeg skulle jo grave mig ud på en eller anden måde. Jeg blev så beskidt, og fik mange rifter af den brutale måde at komme ud på, men det var helt bestemt ikke, det jeg tænkte mest på. Den eneste ting jeg tænkte på i de her dage, var kun friheden uden for det her fængsel.
Det er gratis at oprette en konto