Grete holdt spejlet for sin mor, mens hun pudrede sig og pressede den hvide englehårsparyk ned
over panden.
Hun lå på knæ på en stol ved den ene side af bordet og hang ind over det og kikkede frem
bag spejlet med åben mund og øjne, der var runde og blanke af betagelse.
„Ih, hvor er den smart,“ sagde hun.
„Ssch, du vækker far,“ hviskede moren nervøst og trak pandehuden op i rynker, mens hun
sværtede øjenbrynene med en tyk, fedtet stift. Hun drejede hodet og skelede ind i spejlet for at
se, hvor langt ned på tindingen, stregen skulle gå. Hendes hud så helt kaffebrun ud mod den
hvide paryk. Grete rakte en hånd frem.
„Må jeg røre ved den?“ hviskede hun.
„Hold nu det spejl ordentligt.“
Grete trak hånden til sig.
„Av,“ udbrød hun forbavset.
Det hvide silkehår stak i fingerspidserne.
Faren rørte sig på sofaen bag hende, og de stivnede begge to, indtil han forholdt sig roligt
igen.
Barnet satte sig op på bordet, fordi hun fik ondt i maven af at hænge ind over det. Ved siden af
hende lå en appelsinfarvet læbestift, det stod til hvidt hår, og en æske med sort øjensminke, der
var våd på midten af spyt. Sort og rødt og hvidt og sølv. Det raslede sødt, når hendes mor
Det er gratis at oprette en konto