Line og rumvæsnerne

Der var engang en pige, som hed Line. Line boede sammen med sin mor. Moren og hende var alene, for hendes far døde i en trafikulykke. Det tænkte Line ikke så meget på. Line gik altid i en lille kjole, som gik ned til hendes knæ, den var rød. En dag skulle Line i skole, hun steg ind i bussen. Men da hun var kommet derind, var alting anderledes. Hvad var der sket? Det kunne da ikke være hendes drøm. Hun nev sig selv i armen, men det var virkelighed. Alle stirrede på Line, hvad havde hun gjort. Line satte sig langsomt ned på en plads hvor der ikke sad nogen. Hun kiggede ud af vinduet, da hun så at bussen ikke kørte, men fløj. Line blev meget overrasket men også meget bange. Hun turde ikke snakke med nogen derinde. De stirrede bare hende, som om de aldrig havde set hende før. Bussen stoppede pludseligt, og alle steg ud af bussen. Jamen dette var ikke Lines skole. Det var en helt anden by. Line steg ud af bussen, da hun kom ud, så hun mange mennesker omkring hende. Line rystede af skræk. Deres ansigter var grønne, og de havde ingen fingre. Line troede de var rumvæsner. ”Åh nej hvad skal jeg gøre” tænkte Line. Hun var helt alene, ingen lignede hende. Line tænkte sig om, hun måtte gøre noget. Line gik langsomt hen til en af børnene. ”undskyld, men kan du fortælle mig hvor jeg er henne?” spurgte Line til en af rumvæsnerne. Rumvæsnet kiggede forskrækket på hende. ”hvad har du på din hånd?” Spurgte rumvæsnet. Line svarede ikke. Hun ville vide hvor hun var henne. ”hvor er jeg?” råbte Line. ”Du er på vores planet” svarede rumvæsnet. ”Du er vores dronning”. Line kiggede undrende på rumvæsnet. Nu forstod hun, de var rumvæsner, og havde taget hende for at være deres dronning, men hvorfor? Hun spurgte rumvæsnet, den sagde at det var fordi der ville komme et monster hen til deres planet. Så skulle de have nogen til at hjælpe dem. Hvad skulle Line gøre, hun måtte bare vente indtil monsteret kom.