I ”Den grimme Ælling” optræder mange personer. Hovedfiguren er den grimme ælling, der udstødes fra andegårdens miljø, fordi han ikke lever op til miljøets normer. I analysen kommer vi ind på, hvordan han udvikler sig til en smuk svane på trods af den modgang, han møder fra eventyrets øvrige figurer. Vi kommer også ind på, hvilken funktion den grimme ælling har i forhold til eventyrets centrale tema om medfødte egenskaber. Vi analyserer desuden forholdet mellem den grimme ælling og dyrene i andegården, som er præget af modsætninger.
Der er to forskellige miljøer i ”Den grimme Ælling”. De står i modsætning til hinanden. Vi analyserer miljøet i andegården og miljøet i naturen uden for andegården. Vi kommer også ind på, hvordan miljøet er kendetegnet som et eventyrmiljø. Vi ser desuden nærmere på, hvilken virkning det har, at miljøet i andegården og miljøet i naturen fremstilles som modsætninger.
Vi kommer også omkring sprog og symboler i eventyret. I ”Den grimme Ælling” er der brugt en del eventyrsprog. Vi kommer ind på, hvilken virkning det har, at der optræder meget direkte tale i eventyret. Vi analyserer, hvilke virkemidler der bliver brugt til at gøre den sproglige stil følelsesladet. Vi ser også nærmere på billedsproget, der særligt er kendetegnet af sammenligninger og besjælinger. Som afslutning på siden om sprog og symboler analyserer vi den symbolske betydning af ordet ”verden”.
Det er gratis at oprette en konto