Filosoffer og tænkere: Sokrates, Platon, Kant og flere

Filosoffen Sokrates er kendt for sine samtaler, hvor han var overbevist om, at alle mennesker besidder en indre visdom, som kan komme frem gennem refleksion og diskussion. Han blev dømt til døden i 399 f.v.t. og var Platons lærer. Sokrates kæmpede mod sofisterne, som mente, at der ikke fandtes sikker viden om verden. Sokrates troede på, at der fandtes generelle sandheder, som man kunne finde ved at gå i dialog med sine medmennesker, og hans samtalemetode kaldte han for jordemoderkunsten.

Platon

Platon var en græsk filosof, der betragtes som faderen af europæisk tænkning. Han var indstillet på en politisk karriere, men brød med tiden med politikken og brugte sit voksne liv på filosofi og videnskab. Han grundlagde skolen Akademiet og var en vigtig tænker inden for erkendelsesteori, moralfilosofi og æstetik. Han mente, at mennesket kunne tage del i to verdener, en objektiv og evig ideverden og en subjektiv og forgængelig fænomenverden. Platons idelære var et våben mod de såkaldte sofister, der hævdede, at der ikke fandtes nogen tids-løse og evige regler for fx retfærdighed. Platon mente, at mennesket havde mulighed for at få indsigt i de evige sandheder og etablere et samfund på mest retfærdig vis, fordi princippet om retfærdighed ikke er noget, vi mennesker selv har skabt.