Dokumentaren som en genre fokuserer på virkelighedens begivenheder og mennesker. I dokumentar bruges iscenesættelse ofte til at sætte liv i begivenheder og at gøre dem mere interessante. Dokumentargenren vil ofte belyse fakta og dermed fortælle historie eller skabe debat om aktuelle emner. Dette får vi set i de to klip fra ”Prinsesser fra blokken”. Dokumentarserien er produceret af Eva Marie Rødbro og er senere udgivet på DR i 2016. ”Prinsesser fra blokken” er en observerende dokumentar. I dokumentarserien med flere afsnit hvor vi følger en gruppe piger som er fra Vestegnen i København. Pigerne er opvokset i de hårde boligområder og er dermed ikke opvokset med ret mange privilegier. Dette viser at pigerne tilhører underklassen eller middelklassen hvis vi kigger på deres sociale status, sociale mobilitet og økonomiske kapital. Man ser et kort uddrag af serien igennem de to korte klip som er ”Emma og Camilla lægger makeup” og ”solkur”. I de to klip ser vi pigernes hverdag og livsstil. Dokumentaren fremstiller pigerne på en bestemt måde ved bruge af de filmiske virkemidler. Pigerne er meget anderledes hvilket kan få andre ”normale” mennesker til være fordomsfulde på grund af den livsstil de har valgt.
”Prinsesser fra blokken” er en observerende dokumentar fordi den giver seerne et kig i et noget anderledes miljø end de vant til, hvor man forsøger at komme så tæt på deres liv som muligt. Den observerende dokumentar kaldes ofte for ”fluen på væggen” hvor man forsøger at undgå interviews, arkivmateriale, voice-overs osv. I denne type dokumentar forsøger man som produktion at være så usynlig som muligt fordi det skal helst handle om de mennesker som man følger hvilket vi får set i ”Prinsesser fra blokken”. ”Prinsesser fra blokken” har mest fokus på at vise seerne livet og pigernes livsstil på Vestegnen hvor der ikke er en journalist eller en fortæller til at forstyrre handlingen eller dække over emnet. Dette gør at seeren føler sig som en del af pigernes hverdag fordi de følger dem uden nogen forstyrrelser som ”fluen på væggen”. I de to klip ser vi pigerne fra et normalperspektiv hvilket ikke er tilfældigt. Det normalperspektiv kaldes også et neutralt perspektiv fordi, her er vi i øjenhøjde med personen så vi kan nemmere identificere os med personen eller komme tættere på. Det er tydeligt at se at der bruges en håndholdt kamera når Emma er ud på gågaden (13:00). Håndholdt kamera bruges ofte i dokumentar. Her ryster kamera en smule, dette skaber en form for autenticitet og skal være med til vise publikummet at det de ser, er virkeligt (13:00). Dokumentaren bryder med genretrækkene for den observerende dokumentar fordi selvom der ikke er en synlige journalist til stede er der interviews undervejs, hvor det er selve pigerne som følger op på det som man lige har set (12:50). Det kan også sige at selvom der kommer lidt journalistik i det, bliver det mere autentisk og ægte at se på fordi det er det pigerne selv som står for det uden at have en journalist der interviewer dem.
Det er gratis at oprette en konto