Mad skal indeholde salt for at smage af noget. Man kan sige, at salt er en smagsforstærker. Desværre er en del industrifremstillet mad så stærkt forarbejdet eller lavet af så dårlige råvarer, at maden ikke smager af noget særligt. Et billigt modtræk hertil er at tilsætte store mængder salt. Et stort saltindhold i maden kan altså for at dække over en ringe kvalitet af fødevaren.
En simpel måde at bestemme en fødevarers saltindhold er at udtrække saltet med vand og dernæst måle koncentrationen af chloridioner i den vandige opløsning.
Koncentrationen af chloridioner i en vandig opløsning kan bestemmes efter en metode, der kaldes Mohrs titrering. Mohrs titrering er en titrering med sølvioner, hvor man som indikator bruger chromationer.
Sølvioner danner tungtopløselig sølvchlorid med chloridioner:
Ag+(aq) + Cl(aq) ? AgCl(s)
Sølvionerne danner også en tungtopløselig forbindelse med chromationer:
Ag+(aq) + CrO42(aq) ? Ag2CrO4(s) (ikke afstemt)
Da sølvchlorid er mere tungtopløseligt end sølvchromat, vil sølvionerne først danne bundfald med chloridionerne. Opløsningen bliver mere og mere mælket af det hvide sølvchlorid. Når alle chloridionerne har reageret med sølvioner, påbegyndes dannelsen af sølvchromat, der er rødt. Titreringen er altså færdig, når opløsningen begynder at få et rødt skær, der ikke forsvinder ved omrystning.
Mohrs titrering er desuden beskrevet i detaljer på opslag 40.
Det er gratis at oprette en konto