Vores samfund påvirker os mennesker mere, end vi tror. F.eks. er der mange krav til, hvordan en ung pige skal se ud nu til dags. Der er mange piger, som får mange psykiske problemer, fordi vi har nogle sindssyge kropsidealer. Såsom at man skal være så tynd, så man kan se ribbenene, og man skal have så lav fedtprocent som muligt. I novellen ”De tre veninder” fra 2000, som er skrevet af Jesper Wung-Sung, møder vi en ung pige som lige er startet på gymnasiet. Hun har tre veninder som der skal forestille modeller, som hver især viser os nutidens kropsidealer.
Novellen “De tre veninder” bliver fortalt i 3. person. Hovedperson er Sara, som der går på gymnasiet. Synsvinklen er knyttet til Sara. Dette er med indre synsvinkel: “Hun forsøgte at arbejde diskret med børsten, mens hun dækkede så godt som muligt med ryggen” (s.1, - ll. 2-3). Det indre syn giver os adgang til Sara, og hendes usikkerhed omkring hendes krop. Det er begrænset, hvor meget Sara åbner op til os i novellen. Historien er fortalt med medsyn. Dette ses ved, at fortællingen foregår i nutid, da vi ser det når det sker. “Hun fik øje på en person der sad alene i sandkassen ude midt på den store plæne. Det var et barn i en gul flyverdragt. Hun skråede over” (s.1, ll. 25- 26). Når historien bliver fortalt i nutid, gør det at vi som læsere bliver mere interesseret i begivenheden. Man kan også fornemme, hvordan Sara, vores hovedperson, forholder sig til, hvad der sker med hende. Fortælleren er en personbunden. Det er en skjult fortæller, da fortælleren følger Sara og hendes verden. “Men de tre veninder var stadig lige tynde, og til sidst slap de fri - men alle andre blev spist. Alle de tykke børn blev spist af heksen! Hun pegede på hende. Du blev spist!” (s.2, -ll 30-34). Dette viser, hvordan vi får adgang til den indre synsvinkel og Saras følelser. Her kan vi antage, at Sara har en spiseforstyrrelse, da hun siger til Zara med z at hun bliver spist, fordi hun ikke er tynd nok.
Det er gratis at oprette en konto