Analyse af 'Privatisér dog det kongehus'

”Der er en evig debat om, hvor meget familien med de nedarvede privilegier koster skatteborgerne, hvad der skal tælles med i regnskabet, og hvad en demokratisk valgt præsident modsat ville koste os. Det handler selvfølgelig ikke om pengene. Det handler om at være demokrat eller ikke at være demokrat.” (Holm, 2019, s. 1 L. 50)

Dette har været en evig debat, som både Holm og flere politiske grupperinger har været enig omkring i mange år. Vi skal så småt kun se tilbage til år 2017, da partiet Radikale Venstre vedtog en resolution om, at monarkiet og kongehuset skulle afskaffes. Dette udsagn blev dog taget imod med uimodtagelige hænder af de danske borgere, da et flertal stemte imod denne grundlovsændring. Denne dag i dag har de Radikale Venstre dog droppet den førende prioritet omkring denne ændring, og nu forsætter med deres egne ideologier.

Ved udgangspunkt i Ciceros pentagram om vellykket kommunikation, vil jeg i denne analyse gennemgå de fem gældende elementer imellem menneskets kommunikation. I kronikken udgivet tilbage i januar 2019, skriver Grete Lise Holm en argumenterende tekst om det danske kongehus styre. Med hendes spidse udtalelser og konkrete informationer kommer hendes holdning virkelig til udtryk om et kongehus med for meget magt. Hendes holdning kom også til udtryk, da hun før denne udgav endnu en kronik tilbage i 2005, med et kompromisforslag: ”Lad os privatisere kongehuset. Gøre det til en frivillig og personlig sag – både for de kongelige og for undersåtterne. Jeg er sikker på, at man med lidt kreativ tænkning kan finde frem til en selskabskonstruktion eller foreningsform, hvor alle interesserede kan købe aktier, anparter eller medlemskaber og hermed finansiere de kongeliges luksusforbrug, slotte og privilegier samt al den pomp og pragt, som aktionærerne/medlemmerne ikke k an leve uden at være vidne til.” (Holm, 2019, s. 3 L. 273). Med udgangspunkt i at Holm nu har udgivet to forskellige kronikker om samme emne, ville dette hjælpe hende med at opnå maksimale læser. Holm vælger at skrive ud på platformen Politikken, som er kendt for at have den ældre generation som forbruger. Denne målgruppe bliver vurderet til at være det grønne segment bland de fem inddelte grupper i Minerva modellen. Inddelte borger i det grønne segment, har høj uddannelse samt en høj indkomst. Når det grønne segment skal samlingens med politik ses det, at de stort set alle stemmer for Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet. Dette er et korrekt valg af platform, det dette er den rigtige målgruppe at sætte sit mål efter, da disse samfundsorienteret læser går op i argumentationer omkring det politiske styreformer. Hun ønsker at udmelde og lægge tryk på de problematiske problematikker der medfører vores monarki. Holm kommer bland andet ind på punkter så som: En udemokratisk styreform, bruger dyrt af vores skattepenge & et dårligt dansk arveligt forbillede. Som nævnt tidligere udnytter Grete Lise Holm denne kronik til at argumenterer hendes holdning til det danske kongehus, og hvordan hun mener de baserer for meget magt og indflydelse på regeringen. I kronikken bruger Holm et formelt og gammeldags sprog, til nærmer pression af målgruppe. ”De ville sikkert kunne opkræve pæne honorarer for at komme til modeopvisninger og på biludstillinger, for at besøge Bilka og for at optimere snobeffekten ved alverdens arrangementer og rejser. I forvejen er der tale om omfattende privat sponsorering.” (Holm, 2019, s. 3 L. 311). Med et formelt og et ældre dansk sprogbrug, vil teksten ved automatik blive indstillet til den korrekte målgruppe, og matche deres egne daglige sprognuancer.