I novellen møder vi en ung teenager, der for første gang begynder at reflektere over sit eget udseende under en familiefest, hvor han bliver fascineret af sit eget spejlbillede. Efterfølgende begynder han at omdanne sit værelse, hvor et stort spejl bliver centrum for ændringerne. Han begynder også at træne med håndvægte. Han bliver så optaget af sit eget udseende og sin krop, at han mister interessen for sin kæreste, Line. Han bliver distraheret af sit eget spejlbillede, når hun forsøger at kontakte ham, og han begynder at føle ubehag ved hendes fysiske berøringer. Det udvikler sig til, at de til sidst beslutter at afslutte deres forhold. Som en konklusion ønsker han nu at finde en partner, der kan tilfredsstille hans fysiske behov, uden at han ønsker at engagere sig i et mere traditionelt forhold som ægteskab. Han ser dette som den ideelle måde at opretholde en overvejende fysisk forbindelse til andre mennesker på.
Titlen på novellen: “Lille spejl på væggen der…” har også en reference til Brødrene Grimm’s eventyr “Snehvide”, med den onde og hovmodige stedmor. Stedmoren er smuk og skøn, men kunne ikke tåle, at nogen var smukkere end hende selv. Derfor så hun sig i spejlet og spurgte: “Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her?”, hvorved spejlet svarede tilbage: “Ingen i verden er dejlig som du.” Det er en intertekstuel reference, som bindes op på måden drengen også ser sig selv i spejlet.
Det er gratis at oprette en konto