21. april 2012.Hej, mit navn er [NAVN A]. Jeg har aldrig forstået hvorfor folk kalder det for en dagbog, når man jo alligevel først skriver i den om aftenen? Derfor har jeg nu kaldt min for en aftenbog. Jeg vil skrive i den hver eneste aften fra nu af. Indtil om præcis 8 dage, hvor mit liv slutter. Nøjagtig 15 år efter det startede. Jeg gider ikke blive i det her helvede mere! Mit liv er fuldstændig ødelagt. Jeg har før prøvet at begå selvmord, men det er ikke rigtig blevet til noget seriøst. Men, det skal det den her gang! Nu kan jeg ikke klare det mere, så på næste mandag er det her slut. Mor vil være på arbejde hele dagen, så jeg tager min sk[NAVN C]taske og cykler i sk[NAVN C]n, men klokken 10.15, når jeg ved hun er væk, så cykler jeg hjem igen. Jeg vil sige til Berit at jeg har ondt i maven, og da det er min fødselsdag vil hun helt sikkert lade mig tage hjem! Lad os håbe det! Nå, mor kalder. Farvel.
23. april 2012.Undskyld, jeg glemte at skrive i går. Men, så vil jeg skrive en hel masse i dag. Jeg tror jeg vil starte med at fortælle om mig selv, så folk kan se hvem jeg virkelig er! Det hele startede d. 29. april 1997 klokken 14.42. Der havde Djævlen tænkt at nu ville han ødelægge hele verden, så han satte mig på jorden. Jeg har ikke gjort nogen som helst gavn, hele mit liv, så hvad er meningen egentlig med det? Jeg kan i hvert fald ikke se nogen grund til at jeg er havnet i det her lorteliv, men der er vel kun én måde at ændre det på – at gøre det hele forbi. Klokken er 03.59, men jeg orker virkelig ikke at gå i seng. Jeg vil skrive heri, for ligeså snart jeg slukker lyset, så kommer tankerne om hvor dårlig en datter jeg er for min mor, hvor dårlig en søster jeg er for [NAVN B] – min halvlillesøster og hvor dårlig en halvdatter jeg er for [NAVN C]. [NAVN C] er……. Zzzzzzzz!
Det er gratis at oprette en konto