Vælgeradfærd og Socialdemokraternes politiske strategi

1a. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre, der fremgår af tabel 1:

Hypotese 1) Der er flere mænd end kvinder, der stemmer blåt, fordi de blå partier for det meste går ind for individualitet, og de mener ligeledes at mennesket bedst trives i frihed under ansvar. Dermed går de også ind for, at man skal betale skat for at sikre et velfungerende velfærdssamfund og lige så afgørende, er det også for at sikre, at det kan betale sig at arbejde.

Hypotese 2) En stor del af mænd uden uddannelse, stemmer på Enhedslisten (Ø), fordi de som parti mener, at de arbejdsløse skal være sikret på en ordentlig understøttelse og skal ikke påtvinges beskæftigelsesterapi.

Hypotese 3) Uanset køn, viser det sig, at mange uden uddannelse stemmer på Dansk Folkeparti (DF), fordi de vil have at samfundet skal tage hånd om borgerne, der er uarbejdsdygtige, ramt af sociale eller sundhedsmæssige problemer og medvirke til, at disse mennesker i størst muligt omfang hjælpes tilbage i samfundet og ikke parkeres på sidelinjen. Samfundets svageste grupper skal sikres et ordentligt liv.

1b. Argumentér ud fra en liberalistisk grundholdning imod citatet:

Gratisprincippet skal fjernes, og derimod skal brugerbetaling indføres. Det er slut med, at statens penge skal gå til børn og unge, der ikke vil udnytte uddannelsessystemet og bruge det fremover, og dermed gavne samfundet og den individuelle. Krisen er her nu, den er ikke længere på vej, vi kan ikke se på, at socialisterne bruger flere og flere penge, på at en masse hoveder, der ikke kan gavne samfundet og fællesskabet. Vi skal spare penge, og den eneste mulighed for dette er netop ved, at indføre brugerbetalingen. På den måde gør vi det billigere for den lille stat, og sætter derudover ansvaret hos jer som forældre og borgere i Danmark. Vi vil som liberalister sætte gang i væksten og kickstarte samfundet. Hjulene skal til at dreje, hvis der skal ske ændringer. Der skal flere mønsterbrydere, som kan være med til at bryde den sociale arv. Heldigvis er den sociale ulighed ikke så stor, men skellet mellem de rigeste og fattigste skal fjernes. Det gøres ved, at tvinge forældre til at arbejde mere, for at kunne få råd til at deres børn skal få en god uddannelse og på den måde medvirke til en positiv social arv. Der skal flere engageret elever til. Pjækkeri og dovenhed vil vi ikke have. Forældrene skal have et lille skub, og det vil indførelsen af denne brugerbetaling give. De ekstra penge der spares på skolesystemet, skal bruges på at få velfærden i bedre form. Arbejdsløsheden skal mindskes, vi skal have flere til at få muligheden for en god uddannelse. Økonomien skal stabiliseres og velstanden skal øges. Med dette forslag vil man tvinge individet til at arbejde hårdere og dermed vil der være en større privat produktion, som kan finansiere velfærden. En holdbar økonomi, vil sikre at der stadig er råd til velfærdssamfundet på længere sigt. Dette vil sikre, at vi stadig kan få vores børn undersøgt hos lægen og de ældre skal have muligheden for, at leve et godt liv og få den hjælp de har brug for. En fortsat fremgang i velstand og velfærd skal sikres, med høj beskæftigelse, styrket offentlig service, skattestop og lavere skat på arbejdsindkomst. Samfundet skal moderniseres og globaliseringen vil ligeledes gøre os til et offer på det globale marked, derfor skal konkurrenceevnen øges. Udbud og efterspørgsel skal styrkes, disse ekstra penge i statskassen kan bruges på, at få gang i produktionen med de omkringliggende lande. Visse kritikere mener, at man ved indførelsen af brugerbetalingen vil ramme de unge, der kommer fra fattige kår. Det kan vi hermed modbevise, dette vil blot føre dem et skridt videre og vi vil give dem en mulighed for selv at have en indflydelse på deres liv og fremtid. Man er sin egen lykkes smed!