Det første – og meget store brud – kom i år 1054. Paven i Rom havde et tæt samarbejde med kejseren i Tyskland. Det brød den kirkelige leder i den østlige del af riget, patriarken, sig ikke om. Så han rev sig løs fra paven og oprettede det ortodokse kirke med hovedsæde i Konstantinobel (det nuværende Istanbul).
Det var en væsenlig grund til delingen mellem kristne i den østlige del af Europa og kristne i den vestlige del af Europa. Den katolske kirke i vest og den ortodokse kirke i øst var hermed en realitet.
Det næste brud
I begyndelsen af 1500-tallet kom det næste store brud. Rundt omkring i den nordlige del af Europa var der stadig større utilfredshed med den katolske kirkes måde at forvalte kristendommen på. Man ønskede forandring, og særligt den tyske munk Martin Luther protesterede.
Protesten voksede sig større og større, og til sidst kom det til et egentligt brud med paven i Rom. Protestantismen, herunder den evangelisk-lutherske kristendom, var hermed skabt.
De 3 retninger.
Katolikker
Protestanter
Ortodokse.
Paven
Anser paven for ufejlbarlig og som en direkte efterfølger af apostlen Peter.
Anerkender hverken paven eller patriarker. Der er således intet mellemled mellem Gud og menneske.
Det er gratis at oprette en konto