Det første store brud, kom i 1054, hvor *patriarken* i øst og paven i vest blev uenig. (Striden gik især ud på *paveembedets* betydning) . Pave Leo 9. Hævdede, at han skulle lede kirken, fordi Jesus gennem valget af apostlen Peter havde grundlagt paveembedet. Peter blev senere den første pave. Dette synspynkt kunne de kirkelige ledere i øst ikke acceptere, fordi deres patriarkter var blevet grundlagt af andre apostle. En anden vigtig grund til bruddet var de politiske forhold. I vest støttede paven den tyske-romerske kejser, mens patriarkerne i øst støttede, Det byzantiske rige i konstantinopel (Istandbul)
I forhold til selve troen var de to parter ueinge om*nadveren*(som er et gammelt ord for, aftensmåltid) . De ortodokse i øst mente, at brødet ved *altergang* skal være *hævdet*, mens katolikkerne i vest brugte *usyret* brød. Der opstod også uenighed om, hvorledes *Helligånden* skulle forstås. I den ortodokse tro udgår Helligånden kun fra selve Gud, mens den katolicisme både udgår fra Gud og Jesus kristus.
Både den romerske-katolske kirke og den ortodokse kirke ser sig selv som den rigtige kirke. Den ortodokse kirke gør det ved at holde meget fast i den tidlige kristendom fra tiden lige efter Jesus’ korsfæstelse . Fælles for de to retninger er dog forestillingen om, at *helgener* er vigtige *forbindelseled* til Gud. Særlig vigtig jomfru Maria. En særlig ting i den ortodokse tro er brugen af *ikoner*. Ikoner er billeder af helgener. Disse ikoner fungerer som den konkrete forbindelse til det gud-dommelige.
Det er gratis at oprette en konto