Analyse af folkevisen 'Agnete og Havmanden'

Analyserende artikel om folkevisen ”Agnete og Havmanden”

Folkeviser er fiktionstekster, der formodentligt stammer fra middelalderen. De første folkeviser er kommet til Danmark i år 1200, hvor de blev overleveret mundtligt fra en generation til den næste. På baggrund af at folkeviserne er blevet overleveret mundtligt og har været i hænderne på utallige individer inden nedskrivningen, findes der adskillige versioner af folkeviserne. ”Agnete og Havmanden” er derfor kontinuerligt blevet omskrevet. og i dag, hvor den har 35 melodier, er der specifikke versioner af folkevisen, hvor visen afslutter med Agnetes fortabelse – altså den modsatte slutning. ”Agnete og Havmanden” kom fra middelalderen, hvor det var særdeles kristendommen, der styrede individers liv og verdensbillede og ledte individer til det kristne liv gennem dens værdier og normer, så de ikke endte i helvede for deres uetiske handlinger. Der vil således være fokus på, hvordan temaerne og historien fortolkes, når ”Agnete og Havmanden” er fra en tidsperiode, hvor religion er en dominerende faktor i individers liv.

”Agnete og Havmanden” omhandler den unge menneskepige Agnete, der en dag på højelandsbro bliver mødt af den attraktive havmand, som tager hende ned til havets bund, hvor en mystisk og ond atmosfære venter hende. Hun lever i 8 år på havets bund under havmandens kontrol, hvor hun får syv børn med ham indtil lyden af kirke oppe fra landjorden fanger hendes opmærksomhed. Havmanden giver hende lov til at gå i kirke på landjorden, hvor hun ender med at gå imod hans ord, som fører til, at hun bryder sit bånd med havmanden, det overnaturlige og det onde.