Medierne er overalt og er så talrige, at det ikke er til at holde styr på. Men de påvirker os også meget. De burde bare være der for at give os den mest nødvendige og vigtigste information, men i stedet for fakta, får vi interviews og reportager indenfor kategorien følelsesjournalistik. Der er også fornuftige nyheder, men udvalget er bare så stort, at folk ikke ser de samme programmer og derfor ikke har den samme viden og ikke noget at snakke om. Men hvad er følelsesjournalistik? og hvorfor bliver den brugt?
Mikkel Bernt Hansen beskriver i sin tekst journalistikkens udvikling, til det den er i dag. Nutidens amerikanske journalistik kalder han ”hvad følte du-journalistikken”, fordi spørgsmålene hvad følte du? eller hvordan havde du det med det? er de spørgsmål der hyppigst bliver stillet. Sådan har det været i USA i lang tid, men det har også fundet sin vej her til Danmark. Journalisterne er begyndt at interessere sig for folks følelser: ”Peter Schmeichel blev interviewet lige efter landskampen mod Belgien, hvor han havde scoret sit første mål: »Hvordan har du det med det?«. »Jamen det har jeg det da godt med!«” (tekst 6, side 14). Selvfølgelig er han glad for, at han har scoret sit første mål, hvem ville ikke være det?. M. B. Hansen udtrykker meget klart journalistikkens ”platte forudsigelighed” (side 14) i sin tekst. ”»Hvad følte du, den dag danskerne stemte ja til euroen?«, spurgte Mette Fugl. »Jamen, jeg blev enormt glad!«, svarede statsministeren” (s. 14), ja det er da indlysende, at han var glad. Han havde sikkert arbejdet på, at få euroen indført, så selvfølgelig er han glad. Disse spørgsmål er ikke intelligente spørgsmål, fordi vi kender allerede svarene i forvejen.
Det er gratis at oprette en konto