I det fjerne så jeg neonskiltet, som proklamerede, at her ligger Havnebistroen, og alene navnet dannede nogle fordomsfulde billeder i mine tanker om et samlingssted for lokale druksutter, skrigende børnefamilier og strejfere på udflugt i sommerlandet. Jukeboksen nede ved toiletafdelingen, de slidte gulvtæpper, de brune vægge og støvede lamper bekræftede mine bange anelser, men en skrattende lyd om, at der er to fiskefileter klar til nr. 42, fik mig revet ind vi virkeligheden, og jeg måtte springe for livet, da en velvoksen dame med et bmi-indeks på 45 med tænderne løbende i vand havde kurs mod fileterne.
Bag ved skranken huserede en moden dame, som jeg tydeligt kunne se havde et øje på hver finger i forsøget på at holde styr på 5 ungarbejdere ude bagved, som vist var mere optaget af pigefnidder om de lokale fyre end at lave maden ordentligt. Hastigt fremstammede jeg, at jeg var på reportagerejse i denne del af kongeriget og jeg tog fat på emnet om surfernes betydning af lokalområdet, og hun kastede sig med stor entusiasme ud i en forklaring om, at lokalområdet ville være en død ørken uden Cold Hawaii, og hun betonede med sprød stemme, at det gav en god omsætning og jobs til mange unge, ligesom de lokale butikker lige fra Fakta til den lille modebutik med det inciterende navn ”Hos Louise” nød godt af surfernes velpolstrede dankort. Hendes læber bar præg af at have været i nærkontakt med Lòreals læbestft nr. 340, og et yderligere blik afslører ligeledes, at vipperne vist heller ikke er helt naturlige, men viftende med de cigaretgule fingre sætter hun ord på, at hun nyder de glade turister og ser dem som en gevinst for byen.
Det er gratis at oprette en konto