Roepolakkerne på Lolland-Falster

Roepolakkerne på Lolland-Falster

Navn: [NAVN A].

DHO

20/3/2023.

Klasse: S22F.

Indholdsfortegnelse

Indhold

Indledning3

Opgaveformulering:3

Baggrund3

Analyse5

Konklusion7

Perspektivering7

Litteraturliste8

Indledning

I 1880’erne kom der polakker til Danmark for at arbejde på Lolland-Falster, fordi Danmark manglede arbejdskraft da danskerne ikke selv ville arbejde da de mente jobbet var for lavt lønnet.

Opgaveformulering:

Hvordan kan det være, at ”Polakloven”, også kaldet Lov om brug af udenlandske arbejdere, blev indført i 1908?

Baggrund

I 1880’erne begyndte man for alvor at dyrke roer. I Nakskov, Nykøbing Falster, Stege, Assens og Odense blev der bygget sukkerroe fabrikker til at dyrke roerne. I 1892-1893 fik Nakskov et større areal. De gik fra 1.400 hektar til 2.400 hektar. Der blev også bygget smalsporede jernbaner, så man nemmere kunne transportere roerne fra marken til fabrikkerne. I starten havde man svensk arbejdskraft i 1874, men efterhånden begyndte svenskerne selv at dyrke roer i skåne. De kunne derfor ikke længere hjælpe danskerne med at dyrke roer, fordi de selv havde brug for den arbejdskraft. Samtidig blev fæstepigesystemet forbudt i 1884 i Sverige.

Bestemmelserne om hvervning af arbejdskraft i Sverige skabte en del usikkerhed hos de lollandske arbejdsgivere, man fortsatte dog efter forbuddet, da behovet for de svenske piger voksede. DDS (De danske sukkerfabrikker) fik en autoriseret svensker, løjtnant Ekenstam. Arbejdsgiverne sendte bestillinger på den arbejdskraft, de skulle bruge til Ekenstam, som sørgede for at ansætte folk i Sverige, og sørgede for rejsen til Danmark. Efter Ekenstam døde i 1907 blev der ikke ansat én efterfølgende. Efterfølgende var den svenske sæsonvandring ved at slutte stille og roligt af.