Der var engang en gammel mand, som drak meget øl. Han havde fået forbud om at forlade sin grund, fordi han var syg i hovedet. Det var lidt kedeligt at gå derhjemme hele tiden, så derfor besluttede han sig for at han ville begynde at male. Det var hunden der havde foreslået det, troede han. Måske var det bare stofferne der talte i stedet for hunden. Da han havde besluttet sig for at male, kom han i tanke om at han ikke havde noget malergrej. For det første havde han ikke nogen pensel, men det var ikke noget problem. Dér brugte han bare hundes hale. Da han så erfarede at der kom noget rødt ud af den afskårede hale tænke han:
”yir fedt. Noget at male med!”
Men så kom han i tanke om at han ikke havde noget at male på. Altså et lærred. Men så tog han hunden og sagde: ”den dør sku nok alligevel”. Ganske rigtigt hunden døde lige da han stak en kniv igennem den. Derefter rev han skindet af den, og hang det op til tørre, på tørrestativet ude i haven. Nu mente han at han havde alt. Han manglede bare et stativ. Men så kiggede han på den halvt fortærede hund, som lå i hjørnet. Så fandt han ud af at han da bare kunne bruge knoglerne. Han skar kødet af og hakkede det til fars, så havde han jo også lige nogle bøffer til frokosten. Smart tænkte han for sig selv. Han tog knoglerne, limede dem sammen til et malerstativ, tog det tørrede lærer og hang på det. Derefter tog han penslen/den afdødes hale op, dyppede den i det blodrøde blod og begyndte at male en nissemand, som red på en rød kat med cowboyhat på. Så kiggede han stolt på billedet, men tænkte at nissen havde rødt skæg. Det var jo forkert. Det skulle jo være hvidt. Han gik lidt rundt og funderede over hvor han skulle skaffe hvid maling henne, men så kiggede han over på naboens hest, og sagde for sig selv:
Det er gratis at oprette en konto