At være fødselaren og arrangere en fødselsdag er en begivenhed, som vi alle værdsætter. Dog anses fødselsdage, hvor man fylder rundt, for særligt betydningsfulde. Der lægges ekstra vægt på fejringen af denne særlige dag, da den markerer en væsentlig milepæl i ens liv og symboliserer begyndelsen på et nyt kapitel. Sådanne fødselsdage indebærer ofte en mere omfattende festligholdelse, hvor nogle måske modtager større gaver, en selvskrevet sang præsenteret af en bekendt, og andre bestræber sig på at ære fødselaren gennem en dedikeret tale. Netop dette valgte kronprinsessen, Mary at gøre til H.K.H Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag afholdt d. 26 ’ hun publikummet et indblik i den kongelige verden. Hun bruger specifikke træk, som gymnasielæreren, Jimmy Zander Hagen, har beskrevet i sit tekstuddrag fra ”Sprog og tale” i 2005.
Mary Elizabeth indleder hendes tale med “Deres Majestæter. Deres Kongelige Højheder. Excellencer. Damer og Herrer. Familie og venner.“ (s.1, l. 1-2). Her er det tydeligt, at hensigten har været at skabe følelse af velkomst og fællesskab i det kongelige hus. Dermed kan vi også konkludere, at i kronprinsessen lejlighedstale er hovedvægten lagt på appelformen patos, da hun spiller på tilskuernes følelser. Idet hun siger ”Damer og herrer” kan vi også udlede, at der er tale om en bredere målgruppe end blot kongehuset. Patos er dog ikke den eneste appelform kronprinsessen gør brug af. Hun gør også brug af appelformen, Etos, når hun taler om hendes personlige erfaringer samt oplevelser og nævner Kronprinsens kvaliteter. “Far til fire. Frømand. Kunstkender. Musikelsker. Militærmand. Sportsmand…“ (s.1, ll.6-8). Derudover hører vi i begyndelsen af talen et retorisk spørgsmål ”Hvordan indfanger man et menneske som dig” (s.1, l.9). Allerede her formår Mary, at vække øjeblikkeligt opmærksomhed og opfordrer tilskueren til at fortsætte med at lytte. Dette bidrager også til at skabe troværdighed. Hendes anvendelse af tillægsord og personlige hændelser skaber en følelse af ægthed i hendes ord, hvilket giver læseren en opfattelse af, at det hun skriver, er sandt og pålideligt. Ikke længe efter bruger Kronprinsessen modsætninger til at beskrive Kronprinsen ” Et sammensat menneske – kompleks og ligetil pa? en gang” ” Du er i konstant bevægelse. Alligevel sta?r du fast”. I denne beskrivelse maler Mary et portræt af Kronprinsen og fremhæver, at på trods af at der sker så mange ting omkring Kronprinsen, som gør at han har travlt, så formår han stadig at bevare sin identitet og stå fast ved sig selv og sin familie, uanset hvad der sker. Mary henvender også andre retoriske virkemidler i denne tale. Hun benytter b.la. allieration i begyndelsen, hvor hun gentagende gange starter sætningen på samme måde ”Alle de ting, jeg gerne vil sige. Alle de ting, jeg kan sige. Alle de ting, jeg ikke kan sige. Og alle de ting, der er plads til at sige.” (s.1, ll.3-4). Mary gør brug at to forskellige sprogstile. Nogle steder i talen bruger hun et mere hverdagssprog eksempelvis på side 2 l. 59, hvor hun siger ”Hudløst ærligt, det ga?r ikke”. Andre gang bruger hun et mere formelt sprog ”Du lever efter devisen, ”det er viljen til at ville, der fostrer evnen til at kunne” (s. 2, l. 66).
Det er gratis at oprette en konto