Hvor er det dog synd. Hvordan kan det være, at folk vælger at opføre sig på sådan en uforskammet måde. Det er rystende, at læse om de få ud af mange oplevelser, som Sandys datter har oplevet. Det er så ærgerligt, at racisme ikke kun er en fortidig problematik, men også noget, der vedvarer i dag.
Dog mener jeg ikke, at størstedelen af børnene og folk i offentligheden gør det for, at såre hendes søde datters følelser. Blot tror jeg, at der er overvægt af mennesker, som er for naive til, at sætte sig i andres sted. Jeg oplever personligt flere og flere, som mangler egenskaben, ’’at tænke før man handler’’. De fleste mennesker ville formentlig ikke ytre sig negativt, hvis de først havde vendt det indad. Sandys datter synes formodentlig heller ikke, at det er spor morsomt, at blive kaldt grimme ting, fortalt usjove jokes og blive spurgt unødvendige spørgsmål hver evig eneste dag, men folk glemmer, at de er én ud af mange, som har kommenteret på hendes hudfarve. Det er personer som hendes skoleleder, som havde handlet anderledes, hvis han/hende selv havde oplevet, hvad hun har været igennem.
I min dagligdag overværer jeg selv en del racisme, ikke noget der henvender sig mig, men jeg er ofte et vidne. Det sker tit i skolen, når der er pause. Her sidder en fra min årgang alene, og reflekterer over, hvorvidt han burde skifte skole. Det er grundet, at han ikke kan gå en dag uden, at få en unødvendig kommentar. Han bliver tit kaldt abe, sort eller noget helt tredje, som fra syndernes synsvinkel ofte ikke er sagt med den hensigt, at han tager det personligt. De fleste slynger ordene ud, og håber derefter de kan få en kort latter ud af nogle, sådan at de kan få det her ’’self-esteem boost’’, da de ’’endelig fik nogle andre til at grine’’. Hvad man ikke gør for et kort øjeblik af anerkendelse.
Det er gratis at oprette en konto