Dyrs tilpasning til vand: makrel og blåmusling

Formålet var at sammenligne forskellige dyr i havet. Det gør vi ved at se på tilpasningerne af henholdsvis en makrel og en blåmusling.

Metode

Vi har dissekeret en blåmusling og en makrel og derefter kigget på deres forskellige egenskaber, som vi så har sammenlignet.

Sammenligning

Både blåmuslinger og makreller har gæller. Blåmuslingerne optager ilt ved åbne og lukke skallerne. Her filtrer de vandet der strømmer over gællerne og optager ilten. Når vandet strømmer gennem dem, har de et slimlag der også filtrerer vandet for mikroorganismer, dvs. det er sådan de optager føde. Derfor bevæger de sig ikke, men er hæftet fast til bunden med byssustråde. Blåmuslinger kan være udsat for udtørring, især når det er tidevande. Da blåmuslinger ofte lever fastgjort til klipper eller andre overflader, kan de derfor blive udsat for luft og sollys, hvilket kan føre til udtørring. De er tilpasset til at overleve udtørring ved at lukke deres skaller tæt til, så de kan bevare fugt. right

Makrellen optager også ilt via. Gællerne. Når de svømmer passerer vand gællerne, og her optager den ilt. Hvis den så står stille, har den gælleklapper der bevæger sig for at få nyt vand med ilt. Grunden til at gællerne er røde er da, blodet indeholder hæmoglobin. Det er hæmoglobin der binder ilten rundt i makrellen Når makrellen svømmer optager den føde med sin mund. Makrellen er udstyret med bagudrettede tænder, der gør det nemmere at fastholde byttet. Makreller har udviklet finner som den bruger til at styre med. Da makrellen hele tiden er i vandet, er den ikke udsat for udtørring, og har derfor ikke øjenlåg.